Bue Logo Til forsiden

Hvordan holder du varmen?

Vidste du, at det mest almindelige i Danmark er fjernvarme.

Det bruges i 1,7 millioner husstande og skabes ved, at varmt vandt sendes ud i radiatorerne. Det er oftest overskudsvarme fra forbrænding af affald eller fra kraftvarmeværker.

Det er billigere og mere klimavenligt at skifte sit oliefyr eller sin naturgas til fjernevarme, hvis det er muligt.

Varmepumper og jordvarme er også mere klimavenlige alternativer.

(Kilde: ”Klimaguiden” 2019)

Hvordan holder du varmen?

Skift og spar på varmeregningen

Her kan du se varmeudgiften pr. år i et typisk parcelhus på 130 m2 fra 1960’erne eller 1970’erne – før nutidens skrappere energikrav:

  • Varmepumpe (jord-vand): 6.245 kr.
  • Varmepumpe (luft-vand): 7.135 kr.
  • Træpillefyr: 7.800 kr.
  • Nyt naturgasfyr: 11.361 kr.
  • Fjernvarme: 13.853 kr.
  • Nyt oliefyr: 24.200 kr.
  • Elradiatorer: 28.055 kr.

(Kilde: Bolius og ”Klimaguiden”, 2019)

Skift og spar på varmeregningen

Hold på varmen

Du kan let reducere dit varmeforbrug og dermed sparer penge og klimaet for CO2:

  • Skru ned for varmen, når du ikke er hjemme.
  • Varm ikke rum op, du ikke bruger.
  • Overvej at sænke temperaturen.
  • Tjek om radiatorerne virker, som de skal.
  • Hvis du har fjernvarme, så sluk for sommerventilen, om sommeren, der vil lukke for vandet til radiatorerne.
  • Sluk for varmen, når du lufter ud.

(Kilde: ”Klimaguiden”, 2019)

Hold på varmen

Har du set lyset?

Du kan gøre din belysning i hjemmet mere klimavenlig ved at følge disse råd:

  • Sluk lyset efter dig.
  • Skift til LED-pærer.
  • Sluk for transformatoren – særlig for halogenlamper og lysstofrør.
  • Udnyt dagslyset.
  • Stearinlys frarådes på grund af CO2-hensyn og sundheden.
  • Indret dit hjem med lyse farver, som mindsker behovet for lyskilder.
  • Overvej at installere sensorer, der kun tænder og slukker lyset, når der er nogen.

Har du set lyset?

Klimabelastning fra data

Beregninger viser, at det medfører 1,66 gram CO2 at downloade en side fra nettet.

Det er ikke meget, men ufattelig mange gør det, og der bliver set på rigtig mange hjemmesider, kigget på rigtig mange Youtube-videoer, delt fotos, hørt musik og ikke mindst streamet mange, mange timers film og video.

websidecarbon.com kan du indtaste en hvilken som helst webadresse og se, hvor stor klimabelastningen er.

Men husk, at data er et smart redskab, der kan hjælpe os med at blive mere energieffektive. Det er vores digitale dilemma!

(Kilde: mandagmorgen)

Klimabelastning fra data

Transportens klimabelastning

Biler, lastbiler, fly, tog og skibe er ansvarlige for ca. en fjerdel af danskernes samlede CO2 – udledninger. Og tallet er stigende. Vi kører i bil og flyver som aldrig før.

Det er selvfølgelig bedst at gå eller cykle – det udleder ikke CO2.

Kollektiv transport som tog eller bus har kun et lille klimaaftryk. Tager du bilen udleder det 3 gange så meget CO2 pr. kilometer, som toget.

Skal du køre i bil, så vælg en ny bil, der kører langt på literen eller vælg en elbil.

Fly er den mest klimabelastende transportform, og 3 procent af de globale CO2 udledninger kommer fra fly. Det udleder mere end 5 gange så meget CO2 pr. kilometer, som samme afstand i tog.

(Kilde: ”Klimaguiden”, 2019 og mandagmorgen)

Transportens klimabelastning

Skru ned for kødet

Danskerne udleder i gennemsnit ca. 17 tons CO2 om året, heraf udgør mad og drikke 3 tons!

På globalt plan er vores forbrug af husdyr skyld i 18 procent af verdens udledning af drivhusgasser.

Det er vores meget store forbrug af kød, især oksekød, der er skyld i kostens store klimabelastning. Køer udleder nemlig drivhusgassen metan.

Problemet er, at vi spiser rigtig meget kød - mere end vi behøver. I Danmark spiser vi i gennemsnit 52 kg kød om året, og i Europa spiser vi i gennemsnit 70 procent mere protein og 40 procent mere mættet fedt end anbefalet.

Det bedste råd til gavn for klimaet og din sundhed er derfor:

  • Skru ned for kødet og op for grøntsagerne.
  • Spis flere bælgfrugter – de er fyldt med protein.
  • Vælg kylling eller gris, hvis du skal have kød.

Skru ned for kødet

Drop madspild

Cirka en tredjedel af alt den mad, der bliver produceret i verden, går til spilde.

Foruden spild af fødevarer medfører det også spild af vand, landbrugsjord, arbejdskraft, penge og energiforbrug samt en unødvendig udledning af drivhusgasser til skade for klimaet.

Det sker samtidig med, at mange mennesker i verden sulter, og kostens klimabelastning er stigende. Det er ikke bæredygtigt!

I Danmark sker godt en tredjedel af madspildet i vores husholdninger.

3 enkle råd til at undgå madspild:

  • I supermarkedet: køb kun den mængde mad, du har brug for.
  • I køkkenet: tilbered kun den mængde mad, du/I kan spise.
  • Efter måltidet: lavede du alligevel for meget mad, skal det i fryseren til en anden dag eller i køleskabet og spises dagen efter.

    (kilde: www.stopspildafmad.dk)

 

 

Drop madspild

Pas på dit tøj og klimaet

Der produceres på verdensplan 150 milliarder stykker tøj om året. Det er skyld i ca. 10 procent af de globale CO2 udledninger. Hver dansker køber i gennemsnit 16 kg. tøj om året og tallet er stigende. Vi har en tendens til at købe mere, men billigere. 

Et par jeans belaster klimaet med godt 33 kilo CO2 og en T-shirt med knapt 9 kilo.

Hvis du vil gøre noget godt for klimaet, så skru ned for dit tøjforbrug, behold dit tøj længere, køb kvalitet, der holder og/eller find dit tøj i genbrugsbutikker. Husk også at aflevere dit brugte tøj til genbrug, sælg videre eller byt.

(Kilde: ”Klimaguiden”, 2019)

Pas på dit tøj og klimaet

Køb kvalitet, genbrug og oplevelser

Vores største udledninger af CO2 kommer fra vores forbrug, fra de ting og sager, som vi køber, fra vores flyrejser og al den mad vi spiser - især fra oksekød.

Derfor skal du overveje, om du behøver at købe nyt hele tiden? Genbrug og ”vintage” er også en mulighed, og når du køber, så køb kvalitet, så det ikke skal udskiftes hurtigt igen.

Vil du spare CO2, er det også en god ide at købe service og oplevelser fx, når du skal give en gave. Det kan være en tur i biografen, til koncert eller på restaurant - men drop oksebøffen! Eller en omgang vinduespolering, rengøring eller hjælp til håndværkere.

Køb kvalitet, genbrug og oplevelser

Se efter energimærket

Køb din næste vaskemaskinen, køleskab eller fryser med energimærket A+, A++ og A+++ Det er de hårde hvidevarer, med det laveste energiforbrug.

Energimærket er obligatorisk og fælles for hele EU for hårde hvidevare, elpærer og en række apparater.

Du sparer på miljøet og i pengepungen.

Se efter energimærket