Bue Logo Til forsiden

CO2 i hjemmet

oekolariet_viden-om_billede.jpg

Danmark er et af de lande i verden, der leder mest CO2 ud i atmosfæren pr. indbygger. I gennemsnit udleder hver eneste dansker cirka 10 ton CO2 pr. år.

Der ledes for meget CO2 ud i atmosfæren. Det forhindrer varme i at forsvinde væk fra Jorden og ud i rummet. Det gør, at klimaet her på Jorden kan komme til at forandrer sig meget.

[2.1] Hvert eneste minut døgnet rundt, bliver der ledt CO2 ud i atmosfæren, for at få dit hjem og din hverdag til at fungere.

Du tænker sikker ikke over det:

Hvert eneste minut døgnet rundt, bliver der ledt CO2 ud i atmosfæren, for at få dit hjem og din hverdag til at fungere. For selv når du sover, omsættes der energi.

Der udledes CO2 hver gang, du tænder for et elektrisk apparat, har tændt for varmen, kører med et motordrevet køretøj eller bare køber en vare, der er fremstillet ved hjælp af energi.

Men bruger vi virkelig energi hvert eneste minut døgnet rundt?

Du ved det sikkert godt:

I dit hjem og på din skole er der radiatorer, vandvarmere, køleskabe, pumper, ”stand by-funktioner” og andre apparater, der er tændt døgnet rundt.

Der er også mange af de varer, du køber, der bliver fremstillet, pakket ind og transporteret om natten. Denne energi og dette CO2-udslip er også en del af dit private CO2-udslip.

Derfor skal vi alle sammen forsøge at spare på energien og tænke os om, når vi er ude at handle, og når vi skal køre fra et sted til et andet.

På tegningen ovenover kan du se, hvor danskernes udledning af CO2 stammer fra.

Jo mere elektricitet og varme vi bruger, jo flere varer vi køber og jo mere vi kører eller flyver i motordrevne køretøjer (og flyvemaskiner) – jo mere CO2bliver der ledt ud i atmosfæren.

I forsøgene under dette kapitel vil vi derfor opfordre dig til at undersøge dit eget forbrug af energi. Måske kan du få nogle gode ideer til, hvad du selv kan gøre for at opnå et mindre CO2-udslip.