Bue Logo Til forsiden

Lav forsøg med kolde vandlag

oekolariet_viden-om_billede.jpg

En af årsagerne til, at vi i dag har et mildt og stabilt klima i Danmark, er, at Golfstrømmen hele tiden fører varmt overfladevand mod nord og koldt bundvand mod syd.

Golfstrømmen holdes blandt andet i gang af en ”naturlig pumpe” ved Østgrønlands kyst. I dette område bliver det varme overfladevand kølet ned af havisen.

 

[5.4] Hvorfor opstår der strømninger i akvariet?

 

Koldt vand er tungere end varmt vand. Derfor synker det afkølede vand mod bunden – og nyt (og varmt) overfladevand ”suges til” sydfra. Hvis al havis smelter på grund af drivhuseffekten, kan det føre til, at Golfstrømmen og andre havstrømme svækkes.

Med følgende forsøg kan du vise, hvordan den ”naturlige pumpe” ved Grønlands kyst virker:
Fyld koldt vand i akvariet, så vanddybden er minimum 20 cm. Tilsæt isterningerne, så de flyder i overfalden.

Fyld kolben med varmt vand. Tilsæt frugtfarve så vandet i kolben er tydeligt farvet. Placér den lille glasplade over kolbens åbning.

Med en tang flyttes kolben med låg over i akvariet – se tegning. Når vandet i akvariet er faldet til ro, skubbes glaspladen væk fra kolbens åbning.

Brug

 

  • 1 akvarium (mindst 6 liter)
  • koldt og varmt vand
  • frugtfarve (fx grøn)
  • 20 isterninger
  • 1 konisk kolbe
  • 1 lille glasplade (fx 5 × 5 cm)
  • 1 tang

 

Overvej

 

  • Betragt det farvede vand og strømningerne i akvariet. Hvad sker der med det farvede vand i kolben? – hvorfor?
  • Fortsæt forsøget til al is er smeltet. Hold øje med alle strømninger i akvariet. Kan du få øje på strømme, der går ned mod bunden i akvariet?
  • Sammenlign forsøget med det der sker ved Østgrønlands kyst. Hvad ville der ske, hvis der ikke var isklumper i akvariet?
  • Hvad ville der ske, hvis der ikke var havis i de arktiske områder?

 

Se også...