Klimaændringer i Arktis

Klimamodeller, som forskerne bruger til at forudse fremtidens klima, viser, at Arktis er det område i verden, hvor de største og umiddelbart mest synlige klimaændringer sker. Klimaændringerne skyldes, at flere af solens varmestråler vil varme jordoverfladen op, efterhånden som stadig mindre områder er dækket af is og sne. Det er en selvforstærkende proces, idet is og sne reflekterer varmen tilbage, mens mørk jord absorberer solstrålingen. Derfor bliver opvarmningen stærkere, når jorden ikke mere er dækket af is og sne. Både havis og gletsjere i Arktis – herunder også Grønlands indlandsis – påvirkes af denne mekanisme, der kaldes Albedo-effekten. Sne har en meget høj albedo-effekt, da det reflekterer ca. 60 pct. af lyset. En mørk overflade har en meget lav albedo, da den absorberer store mængder lys. 

Siden man begyndte at måle havisens udbredelse i 1979 er den skrumpet med ca. 10% om vinteren og 30% om sommeren. Isen er samtidig blevet tyndere

Den nyeste forskning ombord på Galathea 3-ekspiditionen viser, at havis er med til at sende store mængder CO₂ ned mod havbunden, hvor det lagres i størrelsesordnen 0,2 – 0,5 mia. tons CO₂ om året. Når isen smelter frigives CO₂ igen til atmosfæren, hvor det vil accelerere opvarmningen af kloden. Det er en faktor, der ikke er taget højde for i de nuværende klimamodeller, der anvendes til at forudsige fremtidens klimaforandringer.

I den aktuelle klimadebat bliver det ofte nævnt, hvilke frygtelige konsekvenser det kan få, hvis den Grønlandske Indlandsis smelter. Havet vil stige 7 m og store mængder, fersk smeltevand kan svække havstrømmene, herunder Golfstrømmen, der skaber vores lune klima i Nordeuropa.

• Golfstrømmen er en del af de store havstrømme, der transporterer varmt, salt overfladevand fra troperne mod nordlige breddegrader.
• Når vandet afkøles i Nordatlanten stiger massefylden, og det synker til bunds. Denne proces kaldes ”dybvandspumpen”, og får også det kolde vand til at strømme tilbage mod ækvator.
• Når isen smelter løber ferskvand ud i havet og fortynder det varme, salte vand fra Golfstrømmen, så det ikke synker så hurtigt. Dette svækker dybhavspumpen og dermed havstrømmene – herunder Golfstrømmen.

Faktum er, at ingen kan udtale sig med 100 % sikkerhed om, hvorvidt Indlandsisen er ved at smelte, men med de nuværende data, er det overvejende sandsynligt, at Indlandsisen udtyndes. Tilbagegangen ses mest tydeligt på udløbsgletsjerne langs kysten og som en generel udtynding i de lavereliggende dele.

Detaljerede temperaturmålinger er blevet udført siden midten af 1800-tallet. Informationer fra før den tid, har forskerne bl.a. fået fra iskerner. Indenfor de sidste 2 mio. år har der været 15 istider af omkring 100.000 års varighed og varmeperioder af omkring 10.000 års varighed. På Grønland dækker iskernerne de sidste ca. 123.000 år og på Antarktis har forskerne boret iskerner op, der går mellem 650 – 700.000 år tilbage i tiden. Vil man konstruere klimaet længere tilbage, sker det typisk vha. havsediment-kerner

Får vi en ny istid?
Vores nuværende mellemistid har varet mellem ca. 11.600 – 11.700 år, og det er længe i forhold til tidligere mellemistider. Den sidste mellemistid for ca. 115.000 år siden kaldes Eem perioden, og den er interessant at sammenligne med vores nuværende, og her kan iskernerne bidrage med vigtige oplysninger.

Istider og mellemistider
Jordens klima svinger mellem kulde- og varmeperioder: istider og mellemistider. Ved at analysere iskernerne har man opdaget, at under den seneste istid, der sluttede for ca. 11.700 år siden, kunne temperaturen indenfor få årtier svinge med op til 20 grader. I mellemistids-perioderne er temperaturerne derimod mere stabile. Vi befinder os i dag i en mellemistid.

Hvorfor så mange istider og mellemistider?
Klodens klima er komplekst og styres af forskellige mekanismer, som forskerne endnu ikke har fuld forståelse af i dag. Én udbredt teori, ”Milankovitch-teorien”, forklarer de store klimavariationer mellem istider og mellemistider som følge af variationer i jordens bane om solen og variationer i jordaksens hældning i forhold til solen. Men mange andre faktorer spiller også ind. Forskerne forventer ikke en ny istid foreløbig, heller ikke uden den menneskeskabte opvarminger der er igang nu.