Bue Logo Til forsiden
topbanner-klimapolitik.gif
oekolariet_viden-om_billede.jpg

Virkemidler der bremser klimaforandringer

Alle virkemidler skal tages i brug, hvis temperaturstigningen skal holdes i nærheden af 2 grader, vurderer forskerne i FN’s klimapanel. Det er altså ikke nok kun at satse på at udskifte de fossile brændsler kul, olie og naturgas med vedvarende energikilder. Det skyldes især, at den økonomiske udvikling og befolkningstilvækst i udviklingslandende og Asien går meget stærkt. Det får forbruget til at stige, og de vedvarende energikilder kan ikke udbredes og producere nok energi til at dække behovet i tilstrækkeligt omfang.

De vigtigste virkemidler ud over en markant udbygning af den vedvarende energi er atomkraft, lagring af CO2 og udskiftning af kul med gas. I dag bliver næsten 30 % af verdens primære energiforbrug dækket af kul, der udsender mere CO2 til atmosfæren ved afbrænding end gas.

Det er også nødvendigt at investere flere hundrede milliarder US Dollars om året inden 2030 i klimavenlige løsninger og –teknologier, hvis 2-gradersmålet skal nås.

Sådan bremser vi klimaforandringerne ifølge forskerne

  • Alle virkemidler skal i spil. Forskerne mener, det er urealistisk at opfylde 2-gradersmålet alene gennem energibesparelser og vedvarende energi som vind, sol, vand og biomasse.
  • Ud over energibesparelser og en markant udbygning af vedvarende energi, peges der på lagring af CO2 fra atmosfæren (CCS), skift fra kul til gas og udbygning af atomkraft som mulige virkemidler.
  • Lagring af CO2 (CCS: Carbon Capture and Storage) betragtes som en nøgleteknologi, der vil blive prismæssig konkurrencedygtig med sol, vind og biomasse.
  • Klimavenlig forbrugeradfærd og befolkningsudviklingen er også afgørende for udviklingen af indsatsen mod klimaforandringer.

Kilde: FN’s klimapanel, IPCC, femte hovedrapport 2014.

Geologisk lagring af CO2

For at nå 2-graders målet er det afgørende, at vi kan lagre CO2. Teknologien kaldes CCS (Carbon Capture and Storage, og kan oversættes direkte til kuldioxid indfangelse og lagring. På dansk kalder vi det Geologisk lagring af CO2). Det fungerer ved, at røgen fra kraftværker og industrier, der kører på fossile brændsler og biomasse, renses, og CO2udskilles og lagres i kemisk ren form i dybe underjordiske kamre i undergrunden.

På Island er der også lavet succesfulde forsøg med lagring af CO2 i basaltklippe i undergrunden. Basalt er den mest almindelige vulkanske bjergart og findes i store mængder på Jorden. Efter kun to år reagerer CO2-gassen med basalten og omdannes til kalksten. Metoder til lagring af CO2 er stadig under udvikling.

Vidste du at...

...en CO2-kvote er en ret til at udlede en afgrænset mængde CO2. Med kvoterne fastsættes en markedspris på udledningen af CO2. Muligheden for at handle kvoter på tværs af grænser, skal sikre, at reduktionerne sker der, hvor det økonomisk er mest hensigtsmæssigt.

Vi skal ændre adfærd

Energisektoren udgør kun ca. 60 procent af den samlede udledning af drivhusgasser, derfor er der også brug for forandringer i vores levevis:

  • Kostændringer, hvor blandt andet mængden af kød reduceres markant. (Især oksekød er skyld i store udledninger af metan)
  • Øget brug af produkter med lang holdbarhed. I stedet for at købe ting, skal service, oplevelser og kvalitet i fokus.
  • Ændringer i måden vi bevæger os på fx færre flyrejser.
  • Tiltag omkring den stigende befolkningstilvækst

Den seneste store energipolitiske aftale blev indgået i marts 2012 mellem en bred kreds af Folketingets partier. Aftalen dækker perioden 2012-2020. Med aftalen blev der sikret bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på energieffektivisering og mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. Aftalen rummer en lang række energipolitiske initiativer for perioden 2012-2020, og aftaleparterne gør løbende status.

International klimapolitik - FN

Jo længere vi venter med at nedbringe vores udledning af drivhusgasser, jo sværere bliver det, ifølge FN’s klimapanel. Vi skal i omdrejninger før år 2030, ellers bliver det meget sværere at nå målene. Det bliver også dyrere, og vi vil blive mere afhængige af teknologier, der kan fjerne og lagre CO2 fra atmosfæren.

FN – globale aftaler

På globalt plan bekæmpes klimaforandringerne i FN, der i 1994 vedtog en klimakonvention, der blandt andet har til formål at nedsætte den globale udledning af drivhusgasser. Alle beslutninger vedrørende klimakonventionen bliver taget på en årlig international klimakonference, der i daglig tale kaldes COP. Det står for Conference of the Parties.

Som del af klimakonventionen vedtog man i 1997 Kyoto-aftalen, der blev indgået i den japanske by Kyoto. Den er gældende til 2020, og var den første internationale aftale med konkrete forpligtelser til at nedsætte udledningen af drivhusgasser. Desværre har USA og Kina, verdens største udledere af drivhusgasser, ikke tilsluttet sig aftalen.

Parisaftalen

Det er meget svært at træffe aftaler på internationalt plan, og der er store interessekonflikter landene imellem, men det lykkedes i 2015 på klimatopmødet COP 21 i Paris. Her blev der indgået en global klimaaftale: ”the Paris Agreement”. Med aftalen har verden fået en global, juridisk bindende aftale på klimaområdet. Aftalen er et vendepunkt i den globale klimaindsats og sætter rammen for det globale klimasamarbejde.

Nogle af de vigtigste beslutninger er:

  • Landene skal hurtigst muligt forsøge at få udslippet af CO2 til at falde. Samtidig er man opmærksom på, at der skal tages højde for bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom.
  • Man skal forsøge at holde klodens temperaturstigning under 2 grader, og man skal arbejde for at holde stigningen nede på 1,5 grader i forhold til 1850, hvor industrialiseringen for alvor startede.
  • Landene skal hurtigst muligt nå toppen af deres CO2-udslip. Der tages højde for, at dette vil tage længere tid for visse lande. Eksempelvis Indien, hvor næsten 300 millioner mennesker endnu ikke har adgang til elektricitet.

International klimapolitik – EU

EU’s klimapolitik sikrer, at medlemslandene har fælles målsætninger, som skal gøre EU mere klimavenligt. Skybrud og andet ekstremt vejr går nemlig på tværs af landegrænser, og vejrfænomenerne er ifølge forskerne en konsekvens af klimaændringer.

Regler og love på klimaområdet handler bl.a. om energimærkning af køleskabe og udfasning af glødepærer. Det har også betydning for Danmarks klimapolitik og målsætninger.

EU tegner sig for ca. 12 % af verdens udledning af drivhusgasser. Mere end 80 % af EU’s udledning stammer fra produktion og anvendelse af energi, herunder transport. EU’s klimapolitik hænger tæt sammen med energipolitikken og sigter efter at gøre EU mindre afhængig af fossile brændstoffer som kul og olie. Det skal ske gennem:

  • mindre udledning af drivhusgas
  • større andel af vedvarende energi fra f.eks. sol, vand og vind
  • mere effektiv brug af energi.

EU’s samlede udledninger skal reduceres med 40 procent fra 1990 til 2030. Det indebærer følgende overordnede EU-mål:

  • 43 pct. reduktion fra de store udledere af CO2, såsom kraftværker og olie-gassektoren (den kvotebelagte sektor).
  • 30 pct. reduktion fra bygninger, landbrug og transport (den ikke-kvotebelagte sektor).
  • Mindst 27 procent vedvarende energi i 2030. 
  • Mindst 27 procent forbedring af energieffektivitet.

EU har en ambition om at reducere udledningen af drivhusgasser fra EU med 80 – 90 % i 2050 i forhold til år 1990

Klimatilpasning i Vejle

I Vejle Kommune er en af de helt store klimaudfordringer de øgede mængder af vand, som slår igennem med større og oftere skybrud, oversvømmelser og havstigninger, så vi får mere vand i byerne og på landet.

Vejle er udpeget af staten som et af de 10 områder i Danmark, hvor der er risiko for oversvømmelser. Det skyldes, at Vejle by, som er anlagt i et lavtliggende område ved Vejle Fjord, er udfordret af oversvømmelser både fra vandløbende Vejle Å og Grejs Å, men også fra Vejle Fjord samt kombinationer heraf. I de højere beliggende by- og landområder kan mere vand skabe problemer med oversvømmelser, og kloakledninger vil generelt have svært ved at aflede de store mængder af vand.

De øgede vandmængder er medvirkende til, at der er risiko for både oversvømmelser og forurening samt ødelæggelser af værdier. For at minimere den risiko, skal der sættes ind på flere fronter. 

I Vejle Kommune er mange ting i gang, og flere er på vej:

  • Kortlægning af oversvømmelsestruede arealer.  
  • Opbygning af varslingssystemer.  
  • Tilbageholdelse af vand i vandløb fx nye vådområder som Kongens Kær, Skærup Å med flere.
  • Omlægning af kloaksystemer, så regn- og spildevand afledes hver for sig fx kloakrenovering i Jelling.
  • Forsinkelse af spildevand i form af underjordiske bassiner under offentlige arealer fx Nørretorv, Abelones Plads med flere.
  • Lokal håndtering af regnvand (LAR) det vil sige, at regnvand bliver på ejendommen.
  • Nye områder planlægges, så vand er en integreret del som giver øget kvalitet i området.
  • Sokkelkoter hæves i oversvømmelsestruede områder fx ved byggeriet ved lystbådehavnen er koten hævet ca. 1,5 meter.
  • Sluse over for Bryggen, der hvor omløbsåen løber ud i Vejleå for at minimere risikoen for oversvømmelser af den vestlige del af Vejle åbnede i januar 2017.