Vejret er de aktuelle og skiftende forhold vi oplever dagligt. Klimaet er det gennemsnitlige vejr over en periode på normalt 30 år. Hvis der sker en vedvarende ændring i vejret, er der tale om en klimaændring.
Klimaet for et område er en beskrivelse af, hvordan vejret typisk er i det område, altså hvor meget det regner, hvad temperaturen er, hvor meget det blæser, osv. Når klimaet skal beskrives, ser man på, hvordan vejret har været gennem en periode på minimum 30 år.
Hvis det har været en meget varm eller måske en meget regnfuld sommer, betyder det således ikke nødvendigvis, at klimaet har ændret sig. For at afgøre det, er man nødt til at se på udviklingen over en længere periode.
Vinde og vandstrømme sender varme fra troperne mod polerne og medvirker derfor til at udligne at solen tilfører meget mere energi til jorden omkring ækvator end til mere nordlige og sydlige dele af kloden. Golfstrømmen sender fx meget store varmemængder fra Caribien op mod det nordlige Europa, herunder Danmark.
Der er varmere ved ækvator, fordi solens stråler altid rammer mere lige ind der, end på højere breddegrader. Det giver et varmeoverskud ved ækvator og et varmeunderskud andre steder. Vindene opstår som følge af disse temperaturforskelle, og er med til at transportere varmen fra ækvator mod polerne.
Havstrømmene i de store oceaner transporterer varmen fra ækvator mod nordlige breddegrader. Golfstrømmen og den Nordatlantiske Strøm bevirker fx, at der er meget varmere i Nordvesteuropa end på lignende breddegrader i Nordamerika. Hvis Golfstrømmen forstyrres af en øget afsmeltning af Grønlands indlandsis, kan den svækkes og i værste fald helt stoppe.
Uden den naturlige drivhuseffekt ville den gennemsnitlige temperatur på jorden være ca. minus 18°C, eller 33°C koldere end i dag. Det er især vanddamp, CO2 og metan i atmosfæren, der skaber den naturlige drivhuseffekt, idet disse gasser er gode til at reflektere den varme, der stråler ud fra jorden.
Varmen bliver derfor på jorden i stedet for at forsvinde ud i rummet. Jodens atmosfære virker derfor lidt på samme måde som glasset i et drivhus: solens stråler trænger let gennem atmosfæren, men jordoverfladens infrarøde varmestråling har sværere ved at slippe ud igen.
Klimaet er bestemt ef en lang række forhold, hvoraf nogle helt naturligt følger nogle cykliske ændringer, der typisk varer mange tusinde år. Det kan fx være jordens bane om solen, jordens hædlning i forhold til solen, mm. Disse ændringer er formodentlig styrende for den vekslende mellem istider og mellemistider, der er observeret gennem de sidste 2,5 mio år. Under istiderne har det været op til 10 grader koldere end i dag og i sidste mellemistid har det været nogle grader varmere, end det vi har i dag.
I et endnu længere tidsperspektiv har der været endnu større ændringer i jordens temperatur, der formodentlig har hængt sammen med ændringer i atmosfærens sammensætning, herunder dets indhold af drivhusgasser.
Store vulkanudbrud kan påvirke temperaturen på jorden, men virkningerne varer som regel kun nogle få år, indtil asken fra vulkan er vasket ud af atmosfæren igen. På samme måde vil de nedbør- og temperaturændringer, der sker som følge af det fænomen, der kaldes El Niño kun være der et enkelt eller nogle få år.
Klimaændringer påvirker sjældent alle dele af jorden på samme måde og det kan derfor godt på samme tid blive fx koldere og mere vådt i Europa, mens det bliver varmere og tørrer i Afrika.
Jordens klimasystem får sin energi fra solen i form af strålingsenergi (50% fra infrarøde stråler, 40% fra synligt lys og 10% fra UV-stråler). Når solen står lodret over jorden, modtager vi ca. 1000 W/ m2. Tages der højde for at der er nat og dag, skydække og at solen ikke altid står lodret over et bestemt sted, kan det beregnes at jorden i gennemsnit modtager 120W/m2 (eller 2*10^24 Joule/år for hele jordkloden). Det svarer til at vi modtager ca 4000 gang emere energi fra solen end vi mennesker total forbruger af energi pr år (ca. 5*10^20 Joule/år).
Jordens bane omkring solen og jordaksens hældning bestemmer, hvor meget af solens energi vi modtager, og hvordan den fordeles. Begge dele gennemløber nogle cycliske forløb og har medvirket til skiftet mellem fx istider og mellemistider.
Store vulkanudbrud fører til en kortsigtet afkøling af klimaet på et enkelt eller nogle få år, pga at de stoffer der sendes op i atmosfæren skygger for solens stråler. På længere sigt kan vulkanudbrud øge temperaturen, pga de store mængder CO2 de udsender. Det store udbrud fra vulkanen Tambora i Sydøstasien forårsagede så store temperaturfald helt i Europa, at man kalder året 1816, for året uden sommer. Der var mange tusinde mennesker, der døde som følge af hungersnød både i Sydøstasien og her i Europa, som følge af udbruddet.
Er en opvarming af overfladevandet i den centrale og østlige del af det tropiske Stillehav. Det varme overfladevand skaber energi til tropiske storme og ændrede nedbørsforhold i området og kan have stor indvirkning på levevilkårene de berørte steder.
Har du lyst til at fordybe dig mere i emnet, kan du se en film om drivhusgasser, se nærmere på en god engelsk hjemmeside om drivhusgasser eller læse mere om lattergas.