Luften har stor betydning for hvordan vi har det. Vi menneskers velbefindende er i høj grad afhængig af kvaliteten af den luft, vi befinder os i. Derfor reagerer kroppen også når der sker skift i vores omgivelser.
Et sundt menneske reagerer på skift i vejret ved fx at svede, når det bliver meget varmt og får gåsehud, når det bliver køligt. Der er stor forskel på hvor følsomme vi som individer er overfor skiftende vejrforhold. Det afhænger blandt andet af alder, køn og personens helbred generelt.
Vores krop tilpasser sig normalt ændringer i luftens sammensætning over en længere periode. Sker der pludselige skift, som fx hvis vi rejser fra et kontinent til et andet, kan det tage kroppen flere dage at vænne sig til temperatur, luftens fugtighed og indhold af ilt på opholdsstedet. Denne tilpasningsproces kaldes også akklimatisering.
Luftens indhold af vandpartikler: Luftens indhold af vanddamp kaldes også luftfugtighed. Den relative luftfugtighed måles i procent og fortæller hvor meget damp, luften indeholder i forhold til hvor meget damp, den maksimalt kan optage ved en bestemt temperatur. Luftfugtighed og temperatur følges ofte ad. Derfor er luftfugtigheden typisk høj i landene omkring Ækvator og lavere i lande tættere ved polerne.
Luftfugtigheden afhænger også af hvor meget vand, der er i jorden, som kan fordampe. Da ørkener er kendetegnet ved meget lidt nedbør er luftfugtigheden her meget lav, omkring 17 procent.
Manglen på damp i luften øger kroppens behov for væske. Samtidig stiger andelen af støv i luften, hvilket generer slimhinderne i kroppen.
FAKTA
I lande med tropisk klima er luftfugtigheden som regel over 80 procent i regntiden. Den megen vand i 30-40 grader varm luft får tøjet til at klæbe til huden og luften til at virke ”tung”. En luftfugtighed på 45 procent ved en temperatur på ca. 20 grader er optimal for menneskers organisme.