Vakuum

Når luften mangler

Vakuum er betegnelsen for et lufttomt rum. Vakuum betyder, at der ikke er noget indhold i det pågældende rum. I et rum uden luft er der ikke noget luft, der trykker – derfor er lufttrykket nul.

Vakuum opstår i et område eller en beholder, hvor luften er blevet suget ud, men begrebet bruges også om rummet udenfor atmosfæren.

Andre stoffer opfører sig anderledes i beholdere, hvor der ikke er noget luft og dermed ikke noget tryk. Et stofs kogepunkt er fx afhængig af både tryk og temperatur.

Det lufttomme rum kan ikke lede varme, fordi varmeledning kræver at der er molekyler, som kan transportere varmen. Derfor bruges vakuum meget til isolering i fx termokander, der består af to beholdere med et lufttomt rum imellem.

Vakuum bruges også til at forhindre kemiske eller fysiske processer, der normalt sker i forbindelse med luftens molekyler. Glødetråden i gammeldags glødelamper befinder sig fx i en beholder med inaktiv gas ved lavt tryk. Manglen på ilt inde i pæren forhindrer, at glødetråden brænder over, selvom den varmes op til temperaturer på op til 2500 °C.

Vakuumpakning af fødevarer er i dag meget udbredt. Ved at pakke maden i lufttætte poser med vakuum forlænges holdbarheden, da mikroorganismerne kræver ilt og fugt for at formere sig. For at forlænge madens holdbarhed kan den iltholdige atmosfæriske luft erstattes af en ren gasart, fx kvælstof, som kvæler iltkrævende bakterier. Endelig fylder vakuumpakkede varer mindre under transporten frem til forretningerne.

I daglig tale bruger vi ordet ”vakuum” om mekanismer, der er baseret på et lufttryk, der er lavere end dét i atmosfærisk luft, men ikke lufttomt. Støvsugere og malkemaskiner fungerer fx ved hjælp af vakuumpumper. En støvsuger fungerer ved at pumpen via sug flytter noget luft, og det omkringliggende støv og skidt bliver trukket med op og samlet i støvsugerposen. En malkemaskine slutter med en gummiring tæt omkring koens patter, og suger med vakuum mælken ud af koen.