Bue Logo Til forsiden

Byg en luftkanon

oekolariet_viden-om_billede.jpg

Flyt klodsen med kunstig vind

I al den tid, der har været mennesker på Jorden, har vi forsøgt at udnytte energien – naturens kræfter – til gavn for et bedre liv. Menneskene lærte tidligt at anvende energien i ild til madlavning og energien i vind først til transport og senere også til at drive vindmøller. I de ægyptiske pyramider har man fundet flere tusind år gamle tegninger af skibe, og man ved, at der blev bygget vindmøller i Iran for næsten 1.500 år siden.

Ved at udnytte vindens energi på en af de måder mennesker har udviklet gennem tiden, kan du måske flytte en klods fra et sted til et andet.

Oekolariet _byg -en -luftkanon

En luftkanon kan købes færdiglavet, men du kan også selv lave den.

Uanset om du vælger, at din klods skal flyttes til lands (fx hen over et bord), til vands (fx i en bajle med vand) eller i luften (fx svævende med en ballon), så får du brug for en vind, der blæser konstant i samme retning.

Kunstige vinde kan selvfølgelig laves ved hjælp af elektriske apparater som hårtørrere og ventilatorer, men det er ikke særlig miljøvenligt. Det er mere miljøvenligt at lave kunstige vinde med en luftkanon, der fx ved hjælp af en spændt elastik og en membran kan skabe en luftstrøm i en bestem retning (se tegning).

En luftkanon kan fx laves af en spand med et stort hul i bunden, 1 stk. solid plastik (evt. pose), 1 fjederklappløk med krog, ekstra møtrik og skærmskiver, kraftig elastik samt gaffertape.

  • Slå et hul (ca. 6 mm) i midten af plastikken. Montér fjederklappløkken med en ekstra skærmskive og møtrik som vist på tegningen.
  • Kræng plastikken over spandens top og fastgør med gaffertape. Montér derefter elastikken tværs over hullet i bunden – brug skærmskiver som vist på tegning.
  • Din luftkanon er nu klar til brug: Spænd elastikken fast i fjederklappløkken, og prøv om du kan overføre energi fra luftkanonen til klodsen.

Brug

  • 1 luftkanon – helst hjemmelavet, der kan skabe en kunstig vind (luftstrøm) i en bestemt retning
  • 1 klods
  • redskaber og/eller metoder, der kan lette klodsens bevægelse fra et sted til et andet

DOWNLOAD