Ligesom vand fryser til is når temperaturen når under 0 grader Celsius og fordamper ved 100 grader, ændrer luft også form afhængig af temperaturen.
Køler man atmosfærisk luft tilstrækkelig langt ned, bliver de forskellige gasarter i luften flydende. Gasarterne har alle meget lavt kogepunkt. Det vil i praksis sige, at luften skal køles ned til meget lave temperaturer, for at udskille de forskellige gasarter. Mens CO2 (carbondioxid) udskilles ved minus 78,5 °C, skal luften køles helt ned til minus 268,9 °C for at udskille helium.
Når luft køles ned til det absolutte nulpunkt - 273,15 °C, er alle gasser fortættet til væske. Så kan man langsomt varme den op igen, og efterhånden som temperaturen passerer kogepunktet for et af stofferne i væsken, vil dette stof fordampe og kan opsamles for sig. Den proces kaldes en destillation.
De rene stoffer fyldes på trykflasker. Det høje tryk i flaskerne gør, at stoffet bevarer den flydende form. Selvom temperaturen øges, er der ikke plads i flasken til at stoffet kan udvide sig. Det sker først, når gassen lukkes ud via en særlig ventil.
FAKTA
Et stofs kogepunkt afhænger af lufttrykket. I bjergene er lufttrykket fx lavere end ved havoverfladen, og derfor koger vand ved under 100 °C.
FAKTA
Et stof kan bevæge sig mellem tre forskellige tilstandsformer afhængig af temperatur og pladsforhold.
Fast: Stoffet har en bestemt form og et bestemt rumfang.
Flydende: Væsker har et bestemt rumfang, men tager form efter beholderen.
Gas: Har hverken fast rumfang eller form. En gas vil fylde det rum, der er tilgængeligt.