
De ædelgasser som findes i luften har hverken smag, lugt eller farve. Derfor mærker vi normalt ikke noget til deres eksistens. Men når først gasserne er skilt ad og hældt på flaske, bliver de brugt i utallige forskellige sammenhænge, som fx:
- Dykkere bruger helium blandet med ilt i de trykflasker, de anvender til dyk på dybt vand
- Dinitrogenoxid, også kendt som lattergas eller kvælstofforilte, bruges blandt andet af tandlæger og falckreddere til at bedøve patienter med. Stoffet anvendes også som drivgas på spraydåser med fx flødeskum og som iltningsmiddel til forbrændingsmotorer i stedet for atmosfærisk luft
- Oxygen (ren ilt) bruges fx på sygehuse til at øge iltprocenten i indåndingsluften til patienter med lungelidelser. Det anvendes også ved svejsning og skærebrænding, til rensning af spildevand og reetablering af iltfattige søer, mv.
- Helium er en ikke brændbar gas. Den bruges bl.a. som beskyttelsesgas ved svejsning, og som fyldgas i brændstoftanke i raketter og balloner.
- Methan er meget brandfarlig. Den anvendes især til synteser i kemisk industri, fx produktion af ammoniak og methanol. Methan er også hovedbestanddelen i natur- og biogas.
- Xenon og krypton bruges blandt andet som fyldgas i neonrør og blitzpærer til fotografiapparater.
- Argon bruges fx i glødelamper, plasmalamper og som isolationsmateriale i energispare-vinduer. Indenfor medicin bruges argon til kræftbehandling.
Åbningstider
Åben alle ugens dage
kl. 10:00 - 16:00
inkl. weekender og helligdage
Vinterlukket: december og januar