Kroppens “klimaskærm”
Huden er kroppens ydre grænse mod omverdenen. Den beskytter kroppen mod varme, kulde, stråling og bakterier. Huden er det organ, som er mest udsat for Solens ultra-violette stråler.
Huden indeholder pigmentstoffet melanin, som er det mørke farvestof i hud, øjne og hår. Forskellige hudfarver fortæller noget om mængden af melanin i huden. Det er samtidig hudcellernes indhold af melanin der er afgørende for, hvor meget sollys vi kan tåle.
Energien i Solens ultraviolette stråler nedbryder de øverste celler i huden. Som et forsvar mod nedbrydningen udskiller cellerne stoffet melanin, og derfor skifter huden farve.
Hud, der udsættes for ultraviolette stråler gennem længere tid, øger sin produktion af melanin. Det gør samtidig huden furet og rynket. Det er tegn på at de ultraviolette stråler har nedbrudt bindevævet i underhuden.
De ultraviolette stråler kan også fremkalde hudkræft. Denne form for kræft er den mest hyppige i Danmark og opstår, fordi strålerne når ind til kernen i hudcellerne og forårsager ændringer i cellernes arveanlæg. Ændringerne gør, at cellerne i huden bliver ved at dele sig, også selvom der ikke er behov for det. Det er den form for aggressive celledelinger, der typisk fører til hudkræft.
Hver gang vores hud bliver solbrændt eller solskoldet, sker der skade på hudceller og DNA.? Nogle af cellerne dør, andre reparerer sig selv, men de celler, som ikke kan komme af med ødelagt DNA til sidst bliver til kræftceller.
Visse dyr og mennesker mangler evnen til at danne melanin og er derfor permanent udsat for solstrålernes skadevirkninger. Det skyldes en medfødt genetisk defekt. Folk med denne sygdom kaldes i daglig tale for albinoer.
Hud, der udsættes for ultraviolette stråler gennem længere tid, øger sin produktion af melanin. Det gør samtidig huden furet og rynket. Det er tegn på at de ultraviolette stråler har nedbrudt bindevævet i underhuden.
De ultraviolette stråler kan også fremkalde hudkræft. Denne form for kræft er den mest hyppige i Danmark og opstår, fordi strålerne når ind til kernen i hudcellerne og forårsager ændringer i cellernes arveanlæg. Ændringerne gør, at cellerne i huden bliver ved at dele sig, også selvom der ikke er behov for det. Det er den form for aggressive celledelinger, der typisk fører til hudkræft.
Hver gang vores hud bliver solbrændt eller solskoldet, sker der skade på hudceller og DNA.? Nogle af cellerne dør, andre reparerer sig selv, men de celler, som ikke kan komme af med ødelagt DNA til sidst bliver til kræftceller.
Visse dyr og mennesker mangler evnen til at danne melanin og er derfor permanent udsat for solstrålernes skadevirkninger. Det skyldes en medfødt genetisk defekt. Folk med denne sygdom kaldes i daglig tale for albinoer.
FAKTA
Den bedste beskyttelse mod solens UV stråler er skygge og tøj. Solcreme fungerer som et fysisk filter, der forhindrer de ultraviolette stråler i at trænge gennem huden.