Bue Logo Til forsiden

Lys og sundhed

oekolariet_viden-om_billede.jpg

D-vitamin – en nødvendighed for kroppen

Når solens ultraviolette stråler rammer huden, danner den D-vitamin. D-vitamin er nødvendig for at vi kan optage kalk i kroppen, og forebygger samtidig en række sygdomme. Et kvarters ophold i solen to til tre gange om ugen er nok til at kroppen kan opbygge et lager af D-vitamin. Huden stopper med at danne D-vitamin, når kroppens depot er fyldt op. Der er derfor ikke vundet noget ved at opholde sig længe i solen.

En god nattesøvn kræver lys

Celler i øjet registrerer lys og farver. Via komplicerede forbindelser hæmmer lyset dannelsen af melatonin, der populært kaldes et søvnhormon. På den måde er lys med til at styre vores dagsrytme, fordi lyset holder os vågen på det rigtige tidspunkt af døgnet og får os til at sove bedre om natten. Kroppen danner kun melatonin, når vi sover i mørke. Søvn styrker vores immunforsvar og vores effektivitet, og er derfor en forudsætning for et godt helbred. 

Dagslys mod depression

Lysets intensitet er afgørende for humøret. Lyset har størst styrke om morgenen, og derfor er morgenlys det vigtigste for kroppen. Vi skal helst udsættes for mindst 2.500 lux to timer i døgnet. Det svarer til lyset en grå vinterdag. Undersøgelser viser, at personer der er ude i dagslys to timer hver dag, har 40 procent lavere risiko for at blive triste og deprimerede end andre. Forskere regner med det er celler i øjet, der gør at lyset har en positive effekt på vores humør.

Intensiteten i dagslyset varierer fra 2.500 – 100.000 lux. Til sammenligning giver et typisk kontormiljø mellem 100 og 500 lux. Lux er den enhed, belysning måles i.

Lys og sundhed

D-vitamin er en absolut nødvendighed for kroppen.

FAKTA

Dagslys er den fysiske faktor, flest mennesker anser som vigtig for deres fysiske velvære. Mangel på lys kan give hukommelsestab. Det er ikke muligt at få lys nok indenfor til at regulere døgnrytmen og humøret.

LINKS

KILDER