Almindeligt lys består af stråler med meget forskellig bølgelængde. Læs mere om det i afsnittet Hvad er lys. Laserlys er derimod bølger af lys, der ”følges ad”. Det vil sige bølger, der er i samme fase og derfor også samme farve. Det kaldes også monokromatisk lys, og anvendes i blandt andet stregkodelæsere, CD- og DVD-afspillere, pegepinde, opmålingsinstrumenter, til operationer og til at skære i metal.
Laserlys er meget koncentreret. Det indeholder meget energi (dvs. fotoner) og spredes meget lidt. Alle bølger bevæger sig i præcis samme retning. Derfor ses laserlys altid kun som en lille lysplet eller en tynd, snorlige stråle.
I industrien bruges laserlys blandt andet til styring af robotter og til at skære i stål eller plast. Laserlys bruges også til at måle fx afstande, størrelse og hastighed. Til det brug sendes en laserstråle med moderat styrke ind imod eller igennem det, der skal måles. Derefter beregner man resultatet ud fra hastigheden af den stråle, der bliver kastet tilbage eller passerer.
Indenfor medicin bruges laserlys blandt andet til at behandle lidelser i øjne og hud, og kirurger bruger det også til undersøgelser og operationer på snævre eller utilgængelige steder i kroppen. Uønskede tatoveringer kan også fjernes ved brug af laserstråler.
I moderne kommunikation er brugen af laserlys meget udbredt. Lysledere kan overføre langt større mængder data end kobberkabler, fordi energitabet i en lysleder er minimalt. I dag foregår langt den meste telefon- og datakommunikation via lyslederkabler, som også kaldes optiske fibre.
Lysledere er normalt lavet af enten glas eller plast, og kan transmittere lys over meget lange afstande med kun små tab. En lysleders evne til at lede lys er baseret på refleksion eller brydning. En lysleder fungerer ved at det lys, der sendes gennem fiberen, rammer fiberens overflade indefra under en bestemt kritisk vinkel. Det gør, at lyset bliver reflekteret uden tab og derfor bliver inde i fiberen. Brydningerne gør, at lysstrålen følger en serpentinagtig bane fremfor en ret linje.
En total lysrefleksion betyder reelt, at lysstrålen kan overføre data uden tab.
Indenfor medicin bruges laserlys blandt andet til at behandle lidelser i øjne og hud, og kirurger bruger det også til undersøgelser og operationer på snævre eller utilgængelige steder i kroppen. Uønskede tatoveringer kan også fjernes ved brug af laserstråler.
I moderne kommunikation er brugen af laserlys meget udbredt. Lysledere kan overføre langt større mængder data end kobberkabler, fordi energitabet i en lysleder er minimalt. I dag foregår langt den meste telefon- og datakommunikation via lyslederkabler, som også kaldes optiske fibre.
Lysledere er normalt lavet af enten glas eller plast, og kan transmittere lys over meget lange afstande med kun små tab. En lysleders evne til at lede lys er baseret på refleksion eller brydning. En lysleder fungerer ved at det lys, der sendes gennem fiberen, rammer fiberens overflade indefra under en bestemt kritisk vinkel. Det gør, at lyset bliver reflekteret uden tab og derfor bliver inde i fiberen. Brydningerne gør, at lysstrålen følger en serpentinagtig bane fremfor en ret linje.
En total lysrefleksion betyder reelt, at lysstrålen kan overføre data uden tab.