Der findes forskellige måder at indfange og anvende solenergi på:
Solfangere omsætter solens energi til varme i et lukket kredsløb. Solfangere kan bruges til at varme vand op, som så igen kan bruges til fx varme bade, opvask, rengøring eller til at varme huse op med. En solfanger består af en mørk plade, der er behandlet, så den suger varmen fra solen til sig. Under pladen er der rør med væske, der bliver varmet op af varmen fra pladen. Når væsken har nået en vis temperatur, ledes den videre til husets varmtvandsbeholder. Her afgiver den varmen til det vand, vi bruger.
Solceller omsætter lysets stråling til elektricitet ved hjælp af den såkaldte fotoelektriske effekt. Det kaldes den proces, hvorved lysets energi (fotoner) overføres til et andet stof. Det der sker er, at de energirige fotoner, som fx findes i ultraviolet lys, støder ind i et andet stofs elektroner med lavere energi og ”skubber” dem ud af stoffet. De løsrevne elektroner får overskudsenergien og derved dannes der elektricitet. Fotoceller i fx butiksdøre er baseret på samme princip.
Selve solcellen er en halvleder, hvilket vil sige den er lavet af et stof, som har evnen til at lede elektricitet. Halvledere kendetegnes typisk ved at den elektriske modstand i stoffet falder, når temperaturen stiger. Solceller er oftest lavet af grundstoffet silicium, som også bruges til computerchip. I en halvleder kan den elektriske strøm kun gå den ene vej. Når lys rammer solcellen, får materialets elektroner tilført energi. Da elektronerne kun kan bevæge sig i én retning, opfører de sig som en ensrettet elektrisk strøm.
Koncentreret solkraft er en teknik, hvor man ved hjælp af spejle samler sollys fra et stort område og sender det videre til et mindre område. Det kan fx være et tårn med en vandbeholder. Når solens energi ved hjælp af spejlene koncentreres, får det vandet til at fordampe. Trykket fra dampen driver en turbine, som er forbundet til en generator. På den måde omdannes solens energi til elektricitet, der kan indgå i den almindelige strømforsyning.
Jordvarme går i princippet ud på at udnytte den varme, som solen har lagret i jorden. Det kan betragtes som en slags indirekte solvarmeanlæg, da man i jordvarme udnytter, at solens stråler varmer jorden op.
Et jordvarmeanlæg består af en slange, der graves ned i ca. 1 meters dybde, hvor jorden konstant er ca. 4 grader. Jo længere slangen er, jo mere varme og energi kan der trækkes ud af jorden. Slangen fyldes med en væske, der bliver varmet op af jorden. Væsken løber tilbage til huset, når væsken har samme temperatur som jorden. I huset passerer det en varmepumpe, som hæver temperaturen og overfører varmen til husets centralvarmesystem. Når væsken har afgivet sin varme til systemet i varmepumpen, har den en temperatur på et par minusgrader og løber tilbage til slangen ude i jorden. Processen starter forfra.
Et jordvarmeanlæg fungerer året rundt, uanset vejret. Fordelen ved jordvarme er, at det afgiver konstant varme. Ulempen er, at varmeveksleren kræver strøm.
KILDER
- Wikipedia - koncentreret solkraft
- "Skrot dit oliefyr"
- DTU Fotonik - lysenergi
- Energistyrelsen
- Stine Krogh-Pedersen, Lasse Fogsgaard og Mette Damsgaard-Sørensen: "KlimaNØRD elevbog". Kan downloades på: Klimanørd