Bue Logo Til forsiden

Tipping points

Vi oplever allerede konsekvenserne af klimaforandringerne nu. Isen smelter, havene stiger, hedebølger rammer, skybrud falder, storme raser og livet på Jorden påvirkes.


I Danmark får vi mere regn, andre steder rammer tørken og ved polerne stiger temperaturen mere end alle andre steder.


I fremtiden vil konsekvenserne blive forstærket mere eller mindre alt efter, hvor hurtigt vi får bremset eller helt standset vores udledning af drivhusgasser. Desværre er mange klimaforskere bange for, at det ikke går hurtigt nok, og at vi derfor er faretruende nær på mange ”tipping points”.

Når en ændring i klimasystemet løber løbsk og ikke kan afværges, kaldes det et tipping point, og ændringen kan ikke rulles tilbage – den bliver irreversibel. Det kan fx være smeltende ismasser eller permafrossen jord, der tør.

Udgivet: 18.04.20 • Senest redigeret: 03.06.20

Isen Smelter

2 grader er smertegrænsen

En opvarmning på 2 grader i forhold til niveauet før industrialiseringen anses af de fleste forskere og mange politikere som smertegrænsen, hvis vi skal undgå, at klimaforandringerne løber løbsk og bliver ukontrollable.

Man kalder 2 grader for et muligt ”tipping point”. Det betyder, at hvis det overskrides, er der en risiko for, at der vil komme nogle selvforstærkende opvarmningsprocesser, der gør, at mennesket ikke kan stoppe den globale opvarmning.

På det internationale klimatopmødet COP 21 i Paris i 2015 blev det vedtaget, at man skal forsøge at holde temperaturstigningen under 2 grader og helst på 1,5 grader. Et internatinalt forskerteam har i 2018 skrevet en rapport, at det er mere sandsynligt, at der nærmere blev en temperaturstigning på omkring 3-4 grad, altså væsentlig mere end det opsatte mål.

I Danmark kunne man fristes til at mene, at en stigning på et par grader kun er kærkommen. Desværre er det ikke så enkelt, at en stigning i temperaturen kun giver et lidt lunere vejr. Konsekvenserne er langt mere omfattende og alvorlige. Det er hele klimasystemet, der påvirkes.

Selvom konsekvenserne bliver alvorlige, skal vi nok klare de klimaændringer de rkommer i Danmark. Vi er et rigt og ressourcestærkt land. Det er ulandene, der for alvor kommer til at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne.

I Danmark kunne man fristes til at mene, at en stigning på et par grader kun er kærkommen. Desværre er det ikke så enkelt, at en stigning i temperaturen kun giver et lidt lunere vejr. Konsekvenserne er langt mere omfattende og alvorlige. Det er hele klimasystemet, der påvirkes.

I fremtiden vil vinteren være regnfuld og vi vil i gennemsnit kun få en hvid jul hvert 28. år og snefald vil vi kun se hvert 7. år. 

 

Selvom konsekvenserne bliver alvorlige, skal vi nok klare de klimaændringer de rkommer i Danmark. Vi er et rigt og ressourcestærkt land. Det er ulandene, der for alvor kommer til at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne.

oekolariet_fremtidens-vejrudsigt-stor.jpg

 

Klimaændringer påvirker vores liv

Selv om klimaområdet kan virke komplekst og svært at få overblik over, er det et vigtigt område at sætte sig ind i, da det allerede påvirker vores liv nu og vil komme til at gøre det i endnu højere grad i fremtiden.

Ved du noget om, hvordan det hænger sammen, har du lettere ved at følge med i og tage stilling til det, politikerne siger om klima- og energipolitikken.

Klimaforandringerne kommer ikke i en fjern fortid, vi oplever dem allerede nu. I fremtiden vil konsekvenserne blive forstærket, hvis vi ikke for nedbragt og helt standset vores udledning af drivhusgasser.

Havet stiger

Hovedparten af den ekstra energi der tilføres jorden pga. den globale opvarmning lagres i havet. Men i det lange løb vil den varmeenergi blive frigivet til atmosfæren.

Mere end 90 procent af den ekstra energi, der bliver tilført Jorden pga. drivhusgasser i atmosfæren, går ned i havene. De resterende knap 10 procent bruges til at opvarme atmosfæren og landjorden og til at smelte iskapper, gletsjere og havis, og i takt med at havet bliver varmere og de store landismasser ved polerne smelter, stiger havet.

Flere mekanismer er skyld i at havet stiger: Når havet opvarmes udvider det sig, og får havet til at stige, og når is på land smelter og løber ud i havet, stiger det. Siden industrialiseringen er havet allerede steget 30 cm og i 2100 vil det være oppe på mindst 1 meter på grund af vores nuværende udledninger af drivhusgasser til atmosfæren. I 2200 vil stigningen være på over 3 meter og i 2500 helt op til 5 – 15 meter.

Polaregnene er særlig følsomme over for stigninger i temperaturen på grund af albedoeffekten. Is og sne reflekterer nemlig varmestålingen, mens mørke overflader som hav, jord og beplantning optager varmestrålingen.

 

COLOURBOX8468336

Fremtidens havstigninger

Havstigningen kan under ingen omstændigheder bremses, hvis de store iskapper smelter. Ifølge klimaforskerne er det sandsynligt, at vi kan opleve en stigning på 25 meter: 5 meter fra Vestantarktis, 1 meter fra Grønland og 19 meter fra Østantarktis afhængigt af, hvor hurtigt, isen smelter.

Selvom vi stopper alle udledninger i dag, vil temperaturen og havet fortsat stige i århundrede, fordi de store iskapper er længe om at smelte og havet er enormt. Det vil få alvorlige konsekvenser. En stigning på kun 0,5 meter i 2070 vil påvirke tyve af verdens største havnebyer, og til den tid vil befolkningen i byerne oven i købet være steget.

 

Shutterstock 1494285284

Det går hårdest ud over de fattigste

En række af verdens fattigste områder rammes i stigende grad af ekstremt vejr og lokale konflikter, der ofte hænger sammen med klimaforandringer. Det fører til alvorlig fødevareusikkerhed og underernæring. Selvom der bliver færre, som sulter, er der ifølge FN stadig over 800 underernærede mennesker i verden.

140 millioner mennesker fra nogle er verdens tættest befolkede områder kan være på intern flugt fra klimaforandringer i 2050. Regionerne syd for Sahara i Afrika, det sydlige asien og Latinamerika, bliver hårdest ramt ifølge Verdensbanken. Befolkningerne flygter, når landområder bliver ubeboelige som følge af vandmangel, fejlslagen høst, havstigninger og stormfloder.

Fremtidsbilleder

Forskerne i FN’s klimapanel har udregnet 4 forskellige scenarier, der viser mulige udviklingsveje for udledningen af drivhusgasser og årsagerne hertil.

Hvilket fremtidsscenarie vi kommer til at leve i, afhænger af hvilke politiske beslutninger, der bliver truffet for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Temperaturstigningen vil fortsætte i alle scenarier efter år 2100 undtagen i det fremtidsbillede med den laveste udledning (RCP 2,6).

Forklaring: Scenarierne kaldes RCP. Det står for Representative Concentration Pathways. Tallet bag RCP beskriver, hvor mange watt strålingspåvirkning scenariet vil bidrage med omkring år 2100.

RCP 2,6.

Stor reduktion i udledning af drivhusgasser. Temperaturstigning i slutningen af århundredet: 0,3 – 1,7
  • CO2-udledning er uændret frem mod 2020, derefter falder den frem mod 2080-2100 og negativt derefter.
  • Indholdet af drivhusgasser i atmosfæren 420 – 480 ppm.
  • Fordobling af energiforbrug
  • Udbredt brug af CCS (lagring af CO2) på fossile brændsler og bioenergi
  • Metanudledning reduceret med 40%
  • En befolkning på 9 milliarder i 2050
  • Ambitiøs klimapolitik.

RCP 4,5.

Mellemscenarier med en moderat reduktion af udledningen. Temperaturstigning i slutningen af århundredet: 1,1 – 2,6
  • CO2-udledningen øges lidt frem mod 2040, og flader ud derfra
  • Fordobling af energiforbrug
  • Afhængighed af fossile brændsler, men mere udbredt brug af CCS (lagring af CO2)
  • Stor tilvækst i skovområder
  • Kostændringer mod mindre kødforbrug.
  • Stabile udledninger af metan
  • Ambitiøs klimapolitik

RCP 6.

Mellemscenarier med en moderat reduktion af udledningen. Temperaturstigning i slutningen af århundredet: 1,4 – 3,1
  • CO2 topper i 2060 på 75 procent over det nuværende niveau, og falder så til 25 % over det nuværende niveau
  • Fordobling af energiforbrug
  • Stor afhængighed af fossile brændsler, men et vist brug af CCS (lagring af CO2)
  • Øgede landbrugsarealer
  • Stabiliserede metanudslip

RCP 8,5.

”Business as usual”. Vi nedbringe ikke udledningen af drivhusgasser. Temperaturstigning i slutningen af århundredet: 2,6 – 4,8
  • CO2-koncentration i atmosfæren 3-doblet i 2100 i forhold til i dag
  • Tredobling af energiforbruget.
  • Stor afhængighed af fossile brændsler uden CCS (lagring af CO2)
  • Øgede landbrugsarealer som følge af befolkningstilvækst og øget kødforbrug
  • Stigende metan-koncentrationer
  • Befolkning på 12 milliarder i 2100
  • Ingen effektiv klimapolitik

Kilde: ”The Climate Question” af Eelco J. Rohling, 2019

Noget om ustabilt vejr,

Vidste du at...

Hvede er den mest dyrkede afgrøde i verden, og er også den mest truede af stigende temperaturer og ændrede tørkeforhold. Hvede dyrkes uden kunstvanding, og er derfor afhængig af nedbør. Stigende temperaturer giver mere tørke, og selv hvis det lykkes at begrænse stigningen til 2 grader som målet er i Parisaftalen, kan en fordobling af det tørkeskadede areal ikke undgås i 2100, viser ny forskning.

Klimaændringer påvirker sjældent alle dele af jorden på samme måde og det kan derfor godt på samme tid blive fx koldere og mere vådt i Europa, mens det bliver varmere og tørrer i Afrika.

Vidste du at...

Mange koralrev er truet af klimaforandringer og forurening. Den helt store trussel er global opvarmning. Når temperaturen stiger, forsvinder de alger, der lever på korallerne, og de bliver blege. Korallerne kan ikke klare sig uden algerne. Forsuring af havet er også en stor trussel, der sker som følge af stigende CO2. Det går ud over korallernes kalkskelet. Ca. en fjerdedel af havets arter lever ved koralrev, og de er også truet.

Vidste du at...

Malariamyg elsker varme og fugt. Millioner af mennesker, som bor i højderne i troperne, vil derfor blive truet af malaria på grund af klimaforandringer og højere temperaturer. Det påvirker især bjergområder i Sydamerika og i Afrika. En stigning på bare 1 grad lokalt bevirker, at ekstra 3 mio. børn i Debre Zeit regionen i Etiopien, bliver ramt af malaria. Også Europa er i farezonen fremover.

Vidste du at...

Over hele verden smelter gletsjerne som følge af global opvarmning. I dag går det 5 gange hurtigere end i 1960’erne, og hvert år forsvinder der 369 milliarder ton sne og is. Fx er 95 pct. af Chiles gletsjere i færd med at trække sig tilbage.

Vidste du at...

De globale klimaforandringerne ses mest tydelig i Grønland og andre steder i Arktis. I dag smelter og brækker der hele seks gange mere is af Grønland, end der gjorde i 1980erne. Tidligere mente forskerne, at mængden af sne på indlandsisen og massetabet modsvarede hinanden, så Indlandsisen var i ”balance”. Sådan er det ikke i dag. I værste fald er der nok is i Grønland til at hæve havniveauet med 7,5 meter!

Vidste du at...

Afsmeltningen af Antarktis er accelereret de seneste årtier, og det skyldes især, at verdenshavene bliver varmere. Iskappen over Antarktis er cirka tolv gange større end Grønlands indlandsis. Smelter isen på Vestantarktis kan havet stige 5 meter og smelter Østantarktis er stigningen 19 meter. Smelter alt is bliver stigningen op mod 60 meter!

 

Vidste du også at...

Mange arter uddør og biodiversiteten bliver mindre her på kloden. Det skyldes især, at vi mennesker breder os. Men biodiversiteten forværres også på grund af klimaforandringer i form af fx tørke og oversvømmelser, da det påvirker mange dyr og planters levesteder. 

Globale klimaforandringer

FN’s Klimapanel, der består af tusindvis af forskere, har regnet sig frem til de globale konsekvenser af klimaforandringer:

  • Klimasystemets opvarmning er utvetydig. Atmosfæren og havene er blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, og havniveauet er steget.
  • Hvert af de seneste tre årtier har været tiltagende varmere ved jordens overflade end noget forudgående årti.
  • Fortsætter vi udledningen af drivhusgasser, vil det give mere opvarmning og blivende ændringer i alle dele af klimasystemet. Det øger sandsynligheden for alvorlige, udbredte og uoprettelige konsekvenser for mennesker og økosystemer.
  • Havisen på Nordpolen bliver mindre året rundt og i september, hvor udbredelsen er mindst, kan den være helt væk inden 2050. Opvarmningen i Arktis sker over dobbelt så hurtigt som gennemsnittet for Jorden.
  • Havet vil fortsætte med at stige i løbet af det 21. århundrede, og meget sandsynligt med højere hastighed end tidligere, selv hvis udledningen af drivhusgasser stopper. Det betyder at mange kystområder vil være udsatte for oversvømmelser.
  • Der er øget risiko for, at et stort antal arter både planter og dyr vil uddø på grund af klimaforandringer.
  • Hvis vi ikke gør noget, har forskerne estimeret at opvarmningen i slutningen af århundredet vil nå 2,6-4,8 °C i forhold til det førindustrielle niveau, og det vil selv med klimatilpasningstiltag føre til meget høj risiko for alvorlige og udbredte konsekvenser på globalt plan, som på det tidspunkt ikke står til at ændre.

(Uddrag af hovedbudskaberne fra synteserapporten til FN’s klimapanels (IPCC's) femte hovedrapport, 2014).

Den globale middeltemperatur her på kloden er steget med ca. 1,1 grader siden slutningen af 1800 tallet, og selvom det ikke lyder af meget, påvirker det klimaet. Det er menneskets udledning af drivhusgasser, der siden industrialiseringen i 1800 tallet har fået temperaturen til at stige.

 

En hedebølge i Centralafrika vil fx betyde hungersnød, og oversvømmelser i Bangladesh vil gøre i millionvis af mennesker hjemløse. I den sammenhæng er vand i kælderen og en hedebølge på vores breddegrader lettere at klare. De store konsekvenser i andre områder af Verden kan dog betyde, at der vil være mange mennekser, der er nødsaget til at flygte fra de områder, de bor i, idag. Det kan betyde at der kommer klimaflytgninger til de lande, som Danmark, hvor de stadigt er godt at leve.

 

Tilpasning
I Danmark har vi sågar en klimatilpasningsstrategi (www.klimatilpasning.dk) Her kan man læse, hvordan vi indenfor forskellige sektorer lige fra byggeri og anlæg, fiskeri, kystsikring over vand- og energiforsyning til sundhed, forsikring m.m. bør tage visse forholdsregler, så vi gradvist tilpasser os klimaforandringerne.

Gletsjere forsvinder

Gletsjere består af lag på lag af sammenpresset sne, der pga. af sin egen vægt er i langsom bevægelse. Gletsjere findes især i polaregnene og i bjergområder. Gletsjerne har ligget i 1000 vis af år, men gennem det 20 årh. har der været en massiv tilbagetrækning af især bjerggletsjere. Siden år 2000 er afsmeltningen foregået tre gange så hurtigt som i 1980’erne.

 

Konsekvenser

Når gletsjere smelter kan det komme til at berøre millioner af mennesker. Et mindre isdække i Himalaya vil fx medføre, at der med tiden løber mindre smeltevand ud i de store floder, der forsyner store områder i Kina og Indien med drikkevand.

oekolariet_gletsjere-stor.jpg

Gletsjere forsvinder

 

Gletsjerne i Europa

  • Fra 1850 til 1980 har gletsjerne i de europæiske alper mistet ca. en tredjedel af deres areal og halvdelen af deres masse. Siden 1980 er yderligere 20 % af isen reduceret.
  • Den varme sommer i 2003 resulterede i et tab på ca. 10 % af ismassen i alperne.
  • Den nuværende tilbagetrækning af gletsjere i alperne overstiger det niveau, hvormed gletsjerne har trukket sig tilbage de sidste 5000 år!
  • Det er meget sandsynligt, at gletsjernes tilbagetrækning vil fortsætte. Fx forudser eksperterne, at ca. 75 % af gletsjerne i de schweiziske alper vil være forsvundet omkring år 2050.

Store iskapper reagerer langsomt på ændringer i klimaet, fordi de er så massive. Men Temperaturændringer vil altid få umiddelbare konsekvenser: I løbet af en varm, solrig sommer vil der være en markant større afsmeltning end en kølig sommer. Bjerggletsjere reagerer dog også på lokale variationer i fx nedbør og forskydninger mellem sæsoner. Nogle klimaforskere kalder gletsjerne klimasystemets svar på kanariefuglene i kulminen: Når kanariefuglen dør, er det på tide at komme ud af minen! Med andre ord, når gletsjerne begynder at smelte, så er det alvor med klimaforandringerne

Dr. Bruce Molnia og hans assistent rekonstruerer et nutidigt billede af Holgate Gletsjeren, på baggrund af et foto taget fra samme sted i 1909.

I Alaska, har den amerikanske geolog og fotograf Bruce Molnia specialiseret sig i at tage billeder, der dokumenterer gletsjernes tilbagetrækning. Han finder gamle fotos af gletsjere fra første halvdel af 1900-tallet, finder den sted, hvor fotoet er taget og tager et nyt. Bruce Molnia vurderer, efter at have taget en række fotos efter samme opskrift, at 99 % af Alaskas gletsjere er reduceret.

Store iskapper reagerer langsomt på ændringer i klimaet, fordi de er så massive. Men Temperaturændringer vil altid få umiddelbare konsekvenser: I løbet af en varm, solrig sommer vil der være en markant større afsmeltning end en kølig sommer. Bjerggletsjere reagerer dog også på lokale variationer i fx nedbør og forskydninger mellem sæsoner. Nogle klimaforskere kalder gletsjerne klimasystemets svar på kanariefuglene i kulminen: Når kanariefuglen dør, er det på tide at komme ud af minen! Med andre ord, når gletsjerne begynder at smelte, så er det alvor med klimaforandringerne.


Globalt set bliver det igen de i forvejen udsatte og fattige, det vil gå værst ud over. 

oekolariet_gletsjerne-smelter-stor.jpg