Bue Logo Til forsiden

Fremtidens "guldmine"

oekolariet_viden-om_billede.jpg

Vi smider tonsvis af elektronik ud, fordi vi hele tiden køber nyt. En mobil har vi kun i 18 måneder i gennemsnit! Forbruget vokser, og det skaber pres på råstofferne. Vi skal bruge flere og flere for at dække vores behov. Derfor skal vi genanvende alle de råstoffer, der er i vores skrot fra fx elektronik, der indeholde mange værdifulde metaller, men også fra dåser, glas, gammelt jern, plastik flasker med mere.  Det kan kun lade sig gøre, hvis du sorterer dit affald og afleverer brugt elektronik og andet skrot på genbrugspladsen.

ElektronikskrotFremtidens guldmine?

Aluminium
Når du putter dine tomme dåser i flaskeautomaten eller afleverer dem på genbrugspladsen bliver de smeltet om, og aluminiummet i dåserne bliver til nye produkter. Fx dåser, cykler, stegepander, flyvemaskiner med mere.  Aluminium er meget energikrævende at udvinde og forbruget er stigende.   

Plast
Når du putter dine plastikflasker i flaskeautomaten og afleverer dine tomme plastikbøtter og andet plast til genbrug, bliver det smeltet om og lavet til nye plastikprodukter. Plastik er lavet af olie, og det er et råstof, der på et tidspunkt slipper op.  

Jern
Vi er omgivet af rigtig mange ting i vores samfund og hjem, der er lavet af jern, blik eller stål. Vi bruger det til alt fra teskeer og dåser til broer og tog. Når du afleverer gammelt jern på genbrugspladsen bliver det smeltet om og lavet til nye produkter.

Glas
Du kan genbruge brugte glaskrukker og flasker til opbevaring, eller du kan afleverer dem i glascontaineren eller på genbrugspladsen sammen med andre produkter af glas. Glasset bliver smeltet om og lavet til nye produkter. Glas består af mange forskellige råstoffer, og det sparer mange værdifulde ressourcer, når vi genbruger brugt glas.

Elektronik
Vores gamle elektronik er fyldt med værdifulde metaller, derfor skal det afleveres på genbrugspladsen, der sender det videre til virksomheder, der skiller det ad og sørger for, at metaller og andre råstoffer bliver genanvendt til fx nyt elektronik eller smykker. På printplader sidder der fx både sølv, guld, kobber, platin, palladium og selen.  

Vidste du, at...

... koncentrationen af sølv og guld er langt højere på en printplade fra din mobil end i de miner i naturen, hvor det udvindes?