Bue Logo Til forsiden

De 17 sjældne jordarter

Topbanner (3).gif

Sjældne jordarter består af grundstofferne i det periodiske system fra nummer 57 (lanthan) til nummer 71 (lutetium). Yttrium nr. 39 og scandium nr. 21 regnes også med, da de har samme kemiske egenskaber som de sjældne jordarter. 

De sjældne jordarter udvindes fra forskellige mineraler, og ofte er der flere forskellige sjældne jordarter i samme mineral. Mineralerne udvindes både fra sedimentære, metamorfe og magmatiske bjergarter. De har mange fælles egenskaber, hvilket gør dem vanskelige at adskille eller endog skelne fra hinanden. De sjældne jordarters metaller har et højt smeltepunkt, og de fleste har stærke magnetiske egenskaber. Metallerne er forholdsvis bløde og har farver fra gråligt til sølvfarvet.

Lanthan,
Cerium,
Praseodym,
Promethium (forekommer ikke naturligt),
Neodym,
Samarium,
Europium,
Gadolinium,
Terbium,
Dysprosium,
Holmium,Erbium,
Thulium,
Ytterbium
Lutetium
Yttrium
Scandium

Neodym

Neodym

13 af de sjældne jordarter har magnetiske egenskaber, men neodym har hidtil været mest interessant for industrien. Sammen med jern og bor giver den de stærkeste permanente magneter, poulært kaldet ”supermagneter”.  Her kombinerer man den høje magnetiske styrke i jern med de sjældne jordarters evne til at fastholde retningen af magnetiseringen. Kraftigere magneter er ensbetydende med højere ydeevne og mulighed for at gøre produktet, hvor magneterne indgår mindre og lettere.