Bue Logo Til forsiden

Kinas aktuelle monopol

Topbanner (3).gif

”Mellemøsten har olien, vi har de sjældne jordarter”

Sådan sagde den tidligere kinesiske leder Deng Xiaoping allerede for 20 år siden, hvor han forudså, at vi ville blive dybt afhængige af adgangen til de sjældne jordarter. 

Stigende priser
Kina regulerer markedet for sjældne jordarter fordi, landet sidder på 97 % af udvindingen i verden. Siden 2005 har Kina konstant sænket kvoterne for eksport af sjældne jordarter, og det har fået priserne til at stige eksplosivt. 

På blot 6 år fra 2002 – 2008 steg prisen over 600 % for både neodym og praseodym. Prisstigning fortsatte i 2010 og 2011 dels pga. stor efterspørgsel og i høj grad som følge af Kinas eksportkvoter. Markedet er følsomt og alene fra juli til august 2011 steg prisen på et kilo neodym fra 130 til 352 US Dollars. Tilsvarende steg prisen på et kilo terbium fra 700 til 4520 US Dollars i samme periode!    

Over de sidste 20 år er priserne på energi, metaller og mineraler generelt steget med flere hundrede procent. Fra 2000 – 2008 var stigningen eksplosiv, og efter et kort dyk under finanskrisen fortsætter himmelflugten. 

Stigende efterspørgsel
I 2008 var efterspørgslen på sjældne jordarter på 124.000 ton. I 2012 var efterspørgslen på 180.000 ton og i 2015 forventes den at stige til 190 – 210.000 ton. Stigningen er størst indenfor produktion af magneter, metallegeringer samt glas og slibning. Allerede i 2014 kan vi forvente at efterspørgslen på især neodym, europium, terbium, yttrium og dysprosium er større end udbuddet.

Det kinesiske marked
Kvotesystemet har skabt to markeder for sjældne jordarter: ét indenfor Kina og ét til resten af verden. Efterspørgslen i ”resten af verden” er langt højere, end den mængde Kina udbyder. Anderledes ser det ud indenfor Kinas grænser, hvor udbuddet er rigeligt, og regeringen planlægger at etablere store lagre af sjældne jordarter. Det betyder, at mange virksomheder uden for Kina ser sig tvunget til at flytte deres fabrikker til Kina for at få adgang til forsyningerne af sjældne jordarter. 

Miner uden for Kina
På nuværende tidspunkt vil det tage flere år før miner uden for Kina kommer i gang, så kinesernes monopol kan blive brudt. Men også her er kineserne ofte med. Mange steder i verden, hvor der er muligheder for at udvinde sjældne jordarter og andre stærkt efterspurgte råstoffer, er det kinesiske mineselskaber, der står bag - bl.a. i Grønland!

(Kilde: Peter Bay Kirkegaard, DI)

Molycorp

 
Én af de få miner uden for Kina, hvor der udvindes sjældne jordarter ligger 80 km sydvest for Las Vegas i Mountain Pass Californien