Et bredt begreb
Siden de første computere kom frem i slutningen af 1940’erne, har forskere forsøgt at programmere dem til at opføre sig som om, de er intelligente. Fx lykkedes det i 1950’erne at programmere computere til at spille dam mod mennesker og vinde, at oversætte sætninger fra et sprog til et andet og at komponere musik. Forskningsfeltet har fået navnet kunstig intelligens.
Resultater af forskningen i kunstig intelligens har fx ført til maskinsprogs-oversættelse, tænk fx på oversættelsen af ”Jægerbogen” til arabisk. I dag er begrebet kunstig intelligens meget bredt, og det bruges i flæng om maskiner, mekanismer og robotter, der umiddelbart fremstår intelligente, selvom programmeringen bag den intelligente opførsel måske er helt simpel!
Neurale netværk
I slutningen af 1800 tallet satte udviklingen af teorien om hjernen som et netværk af neuroner gang i forsøg på at efterligne hjernens netværk fx med elektroniske kredsløb eller matematiske modeller.
Siden 1960’erne har de matematiske modeller af hjernen ført til programmering af kunstige, neurale netværk på computere.
I starten var resultaterne meget lovende. Kunstige neurale netværk kan lære at dele ord, at genkende håndskrevne cifre, at vurdere kreditværdighed for kunder eller at styre en racerbil i et computerspil. Men det ser ud som om, der er en grænse for, hvad kunstige neurale netværk kan, og at de i deres nuværende form slet ikke kan konkurrere med menneskets netværk af neuroner.
"Jeg tror du er lidt træt"