

Klik på billedet for at få det forstørret!
DOF - Bevægelsesfrihed
En robotarms bevægelsesfrihed angives ved det antal led den har, som kan dreje, vippe og rotere. Det kaldes DOF og står for ”degrees of freedom”, bevægelsesfrihed på dansk. I modsætning til en menneskearm kan en robotarm have flere af samme slags led. Jo flere led, jo mere fleksibel er armen.
Effektorer
For enden af robotarmens yderste led sidder de såkaldte effektorer i form af et stykke værktøj, der er designet til at udføre et bestemt arbejde. Det kan være gribeværktøj fx trykluftstyrede gribere, vakuumgribere til at holde og løfte med, magnetiske gribere eller eftergivende, bløde griberedskaber med speciel udformning til montage. Det kan også være fx bore-, fræse- eller slibeværktøj, svejsepistoler eller sprøjtemalepistoler.