
Robotter til det kedelige arbejde
Tænk, hvis vi kunne få robotter til at gøre alt det kedelige arbejde i hjemmet! For 2500 år siden tænkte den græske filosof Aristoteles de samme tanker om hakken, der arbejder uden menneskehånd og væven, der selv væver. I dag omgiver vi os med robotter, der måske ikke er ligeså intelligente og smarte som dem, vi kender fra film, men de kan faktisk hjælpe os med nogle af de mere kedelige huslige pligter som fx rengøring og græsslåning.
Vi køber flere og flere
Markedet for huslige robotter er eksploderet. I 2004 blev der solgt 20.000 robotstøvsugere i Danmark. I 2009 er det tal steget til150.000. Det samme gælder for robotplæneklipperen, og vi har kun set begyndelsen. Der findes også robotter, der pudser vinduer og renser swimmingpools, og der forskes intensivt i robotter, der skal hjælpe folk på samme måde som en hjemmehjælper eller tjener. Fælles for de huslige robotter er, at de skal kunne fungere selvstændigt i et miljø, der hele tiden ændrer sig ligesom et hjem. Derfor skal de været udstyret med mange sensorer, og de skal være billige.
Sikkerheds-robot
Hvad sker der, når teknologier blandes? Når vi sætter et webkamera på robotstøvsugeren og udstyre den med en luftbøsse, har vi pludselig et effektivt værn mod indbrudstyve – og den slags robotter findes! Militæret benytter sig allerede af forskellige ”sikkerheds-robotter” til at detonere miner, spionere i fjendtligt område eller hente sårede soldater.
Vi er også robotter!
Åbningstider
Åben alle ugens dage
kl. 10:00 - 16:00
inkl. weekender og helligdage
Vinterlukket: december og januar