Bue Logo Til forsiden

Mars - Robotter baner vejen

hvad er en robot.jpg

Der er mange gode grunde til først at sende robotter til Mars i stedet for mennesker: 

  • Med de rumskibe vi har i dag, vil det typisk tage et halvt år at flyve fra Jorden til Mars – og det samme for at komme hjem igen.
  • Temperaturen på Mars er i gennemsnit −60 grader Celsius med udsving mellem −140 og +25 grader.
  • Det meste af overfladen er nøgen og fyldt med klippeblokke og sten. Der er masser af is ved polerne.
  • Der er fint støv på overfladen, der let hvirvles op af blæsten. Støvstorme på Mars kan vare i flere uger.
  • Atmosfæren er meget tynd og består næsten udelukkende af kuldioxid.
  • Der er kun ringe beskyttelse mod Solens farlige ultraviolette stråler.


Ikke let at være robot på Mars
Kulde, støv og uvejsomt terræn er også de største udfordringer for robotter på Mars. Kulden kan ødelægge batterierne og det avancerede måleudstyr og støvet dækker solcellerne, så de ikke kan lave energi.

De mobile robotter er programmeret til at styre udenom forhindringer som sten og klipper, men som det er sket for marsrobotten Spirit, kan de køre fast i løst sand på overfladen. Når det sker, har forskerne fra NASA en ”sandkasse” på Jorden med en model af robotten, hvor de eksperimenterer med at få den fri. Når de finder en løsning, sender de kommandoerne til robotten på Mars. På den måde er det lykkes at få marsrobotten Opportunity fri af løst sand, men altså ikke Spirit. 

Mariner 9 kredsede omkring planeten og Viking-sonderne på overfladen kunne ikke flytte sig. Først i 1997 blev den første mobile robot, Sojourner, sendt til Mars. I 2004 blev den efterfulgt af de noget større og mere avancerede robotter, Spirit og Opportunity. 

Mennesker på Mars
I 2010 fik den amerikanske rumfartsorganistaion NASA som mål, at sende en bemandet mission til Mars i løbet af 2030'erne. Forud for menneskets rejse til Mars, vil antallet af robotmissioner tage til i 2020'erne.

Mars - Robotter baner vejen

Temp. på Mars er ned til -140 gr. C