Selvom Neil Armstrong i 1969 satte sin fod ned på månen, har mennesket svært ved at klare sig i rummet på grund af de barske forhold og de store afstande. Før månelandingen havde amerikanerne sendt små, ubemandede robot-sonder i forvejen, der banede vejen for mennesket ved at indsamle oplysninger om forholdene på Månen.
Menneskets udforskning af rummet var i begyndelsen drevet af et kapløb mellem stormagterne USA og Sovjetunionen under den kolde krig. Rumalderen begyndte i 1957, da Sovjetunionen opsendte den første satellit, Sputnik. I 1961 kom Sovjetunionen igen først med at sende et menneske ud i rummet: Yuri Gagarin. Sovjetunionen vandt altså første runde, men USA kom stærkt igen ved at være de første, der sendte mennesker til Månen. I dag er der et internationalt samarbejde om udforskningen af rummet på den Internationale Rumstation (ISS), hvor robotter udfører en del af arbejdet sammen med astronauterne.
De første Mars-robotter
Op gennem 1960’erne sendte NASA flere ubemandede rumsonder forbi Mars. I 1970’erne blev udforskningen af Mars mere intens med sonder, der gik i kredsløb om planeten og landede på overfladen. Det var missionerne Mariner 9 og Viking 1 og 2. Især sonderne Viking 1 og 2, der gav os de første nærbilleder af Mars’ overflade, fik afgørende indflydelse på videnskabens opfattelse af forholdene på Mars.
Den internationale rumstation "ISS"