Bue Logo Til forsiden

Motion og fritid

mennesker i rummet.jpg

Motion og fritid
Det er også utrolig vigtigt, at besætningen motioner, for at kroppen ikke tager skade af at opholde sig i vægtløs tilstand. Inden sengetid er der normalt nogle timers fritid, der kan bruges på at skrive mails og tale med dem på Jorden, se dvd, læse eller andet. En af de mest populære beskæftigelser på Rumstationen er at kigge ned på Jorden, der farer forbi under dem. Astronauterne fortæller, at det er et helt fantastisk syn, man aldrig kan blive træt af.

Når mennesker bor længere tid i rummet uden at mærke tyngdekraften vil deres knogle og muskler begynde at blive nedbrudt og kredsløbet påvirkes. Uden tyngdepåvirkning kan kroppens skelet nemlig ikke udføre sin vigtigste funktion, som er at holde kroppens vægt.

”Rum-snue”
Motion kan ikke forhindre tab af knogle og muskelmasse, men kan styrke kroppen og afhjælper samtidig det ubehag, det kan give, når kredsløbet skal fungere uden at det kan mærke tyngdekraften. Når kroppens væsker ikke længere trækkes nedad af tyngdekraften, samler de sig i hovedet. Resultatet er, at benene ”skrumper” og ansigtet ’pustes op’ og man får snue. Fænomenet kaldes ”rum-snue”. På sin mission skal Andreas Mogensen teste, hvordan musklerne i benene påvirkes af at være i vægtløs tilstand. Under forsøget får han sendt strøm gennem benet.

Spændt fast
Som en del af deres daglige rutine skal astronauterne træne op til to timer dagligt på specialudviklet træningsudstyr, der er designet til at styrke, kredsløb, knogler og muskler. De har en motionscykel, et løbebånd og forskelligt andet udstyr bl.a. til vægt-løftning. Løbebåndet på Rumstationen har et seletøj med motor og kabler i, som løberen tager på for at blive holdt fast nede på båndet. Motionscyklen om bord er udviklet af det danske firma Damec Research.

Astronauterne vokser
I vægtløs tilstand kan ryghvirvlerne glide fra hinanden og astronauterne kan vokse helt op til 7 cm. Det kan både være smertefuld og være et problem, når de skal passe ned i rumdragter og specialstøbte sæder. Under sin mission skal Andreas Mogensen teste en speciel ”skinsuit-dragt”, der skal holde sammen på rygsøjlen. 

”Rum-tilpasnings-syndrom”
Når tyngdekraften ikke mærkes, påvirkes vores balancenerve. Det kaldes rum-tilpasnings-syndrom, og det beskrives af nogle astronauter som en smart betegnelse for at få kvalme og kaste op. Efter nogle dage vænner man sig til det, og symptomerne fortager sig. Når astronauterne kommer tilbage til Jorden, er det ligeså ubehageligt at vænne sig til igen at mærke tyngdekraften.  

Motion og fritid

Foto: NASA - NASA astronaut Dan Burbank, Expedition 30 commander, træner på cykel-ergometer

Vidste du at...

  • i april 2007 løb den kvindelige astronaut Sunita Williamson en hel maraton på løbebåndet ombord på ISS?

  • Andreas Mogensen skal teste nye danske sko til motionscyklen med ny og forbedret teknologi, blandt andet bluetooth?