Bue Logo Til forsiden

Rumfærgens æra

raketter.jpg

Oekolariet _rumfaergens -aeraRumfærgen Endeavour letter fra Kennedy Space Center d. 15. juli 2009 Foto: NASA

Efter det succesfulde, men ekstremt dyre Apollo-program stod det klart, at man måtte finde på en billigere og mere effektiv måde at fragte mennesker og last ud i rummet. Derfor besluttede NASA at udvikle en rumfærge, der kunne genbruges. Udviklingen af rumfærgen var allerede startet under Apollo-programmet, og blev revideret utallige gange før det endelige resultat stod færdigt.
Den første af i alt fem rumfærger blev opsendt 1981, og den sidste fløj i juli 2011, hvor rumfærge-programmet blev afsluttet efter 30 år. Rumfærgen blev dog aldrig det billige rumtransportmiddel, man havde håbet på. 

Ikke helt ufarligt

Desværre blev rumfærge-programmet ramt af 2 store ulykker i sin levetid. 

Den 28. januar 1986 eksploderede rumfærgen Challenger ca. 1 minut efter "lift-off"

Den 1. februar 2003 forliste rumfærgen Columbia under nedstigningen igennem jordens atmosfære.

Ved begge forlis omkom de 7 astronauter ombord.