Bue Logo Til forsiden

Terma A/S

rumteknologi.jpg

Terma A/S blev dannet i 1940'erne og er i dag Danmarks største rumfartsvirksomhed. Inden for rumfartsområdet leverer Terma A/S produkter, systemer og tjenesteydelser, som anvendes til alle faser af en rummission.

Termas hovedafdeling i Lystrup ved Århus arbejdes blandt andet med produktion af  pålidelige strømforsyninger, som har været anvendt på en lang række satellitter, f.eks. Ulysses, ERS-1 og Infrared Space Observatory (ISO) med flere.

Terma Space
Her arbejdes blandt andet med standarder, værktøjer og teknikker til software-udvikling og software-validering.

Gennem årene har afdelingen været involveret i mange projekter sammen med den europæiske rumfarts organisation ESA. Blandt disse kan nævnes test af software til ERS-1 satellitten og Spacelab, udvikling af systemer til sonderne SOHO og CLUSTER. Robotarmen på Den Internationale Rumstation styres også af software fra Terma. 

Ørsted Satelitten
Terma er en af drivkræfterne bag Ørsted satellitten og stod blandt andet for projektledelsen og koordineringen af den tekniske side af hele Ørsted-projektet. Terma oprettede i den forbindelse en rentrumsfacilitet, og driver Ørsted-kontrolcenteret i Herlev.
Terma deltog i designet, analysen og fremstillingen af satellitstrukturen i Ørsted-satellitten, og designede og fremstillede den udfoldelige mast til satellitten. Masten, som bærer de to magnetometre samt stjernekameraet, fylder i sammenfoldet tilstand ca. 30 cm, og i udfoldet tilstand hele 8 meter. Mastens vægt er bare 22 gram pr. meter. Konstruktionen hører, i forhold til sin masse, til blandt de stiveste man kender. Dette har afstedkommet nye ordrer til den internationale satellit-industri. Terma leverede fx en tilsvarende mast til den Argentinske satellit SAC-C.

www.terma.com

Terma A/S

Terma tester alle dele omhyggeligt inden de sendes ud i rummet!

Terma A/S

Ørsted Satellitten med den udfoldelige mast, som Terma deltog i udviklingen og fremstillingen af.