Bue Logo Til forsiden

CubeSats

rumteknologi.jpg

Cube Sats er små firkantede satellitter, der ikke er mere end 10 x10 x 10 cm på hver led. Andreas Mogensen skal sende to af dem i kredsløb om Jorden fra Rumstationen. De er begge jordobservations-satellitter. 

Den ene er en kommerciel satellit, GOMX-3, fra firmaet GOMspace. Den skal overvåge civil flytrafik i blandt andet Afrika. Den er sammensat af flere CubeSats. 

Satellit bygget af studerende
Den anden satellit, AAUSAT5, er konstrueret af studerende fra Aalborg universitet og er kun 10 cm på hver led. Materialerne til satellitten har kostet 30 – 40.000 kr. og er på nær solcellerne bygget fra bunden af studerende. Den skal overvåge skibstrafikken i Nordgrønland, hvor den opfanger signaler fra skibene. Aalborg universitet har brugt de små CubeSats som undervisningsinstrument siden 2001. 

Aausat5smallAAUSAT5, der er bygget af studerende. FOTO: Space AAU

I kredsløb
Andreas Mogensen sender satellitterne i kredsløb med en robotarm monteret på ydersiden af rumstationen. De er placeret i hver sin kasse, der med robotarmen føres ud i god afstand fra rumstationen, inden en fjernstyret mekanisme brænder de tynde nylonsnore over, der holder satellitten fast, så den kan svære ud i rummet. Aalborg satellitten driver i rummet de første 45 minutter før den tænder og begynder at modtage signaler hvert 2. minut fra skibe mellem Canada og Grønland.