Bue Logo Til forsiden

Det usynlige bliver synligt

rumteknologi.jpg

Det usynlige bliver synligt
Satellitter, der laver observationer af Jorden eller universet, tager ikke altid billeder i lys der kan ses med det menneskelige øje. Det synlige lys er nemlig kun en lille del af de mange forskellige former for lys, der findes. De forskellige former for lys – også kaldet elektromagnetisk stråling – har en forskellig bølgelængde. Øjets måde at se forskel på bølgelængder er at vise farver i hjernen. Således har blåt lys en kortere bølgelængde end rødt lys. Øjet kan dog ikke opfatte lys med en kortere bølgelængde end blåt lys og en længere bølgelængde end rødt lys.


De billeder, vi ser af jordoverfladen på Google Earth, er optaget i synligt lys. Men hvis vi skal have informationer om objekter og fænomener, som det menneskelige øje ikke kan opfatte, kan satellitterne udstyres med kameraer, der kan se en kortere eller en længere bølgelængde. Fx er observationer i infrarødt lys (varmestråling) gode til at skelne mellem forskellige temperaturer.

Sådan ser vi det usynlige

En gletsjer vil forsvinde helt i sne og være usynlig for en jordobservations-satellit i synligt lys. Derfor udstyres satellittens kameraer med en serie filtre og fotograferer de samme områder ved bestemte bølgelængder. Når billederne sammenlignes eller kombineres, kan man se og analysere træk, der normalt ville være usynlige som fx afsmeltning. Hvis videnskabsfolkene skal få øje på forandringer over en lang periode, er det også afgørende, at satellitten holder det samme kredsløb og at billederne er belyst af Solen fra den samme vinkel hver gang. Det kaldes et solsynkront polært kredsløb.

 
Bølgelængder nævnt fra længste til korteste:

  • Radiostråling
  • Infrarødt lys
  • Synligt lys
  • Ultraviolet lys
  • Røntgenstråling
  • Gammastråling


En kortere bølgelængde betyder mere energi, derfor er fx røntgenstråling farlig, mens radiobølger typisk ikke er.

Det usynlige bliver synligt

Foto: ESA - Meteosat satelitterne som fx den på billedet her er i stand til at tage mange forskellige typer af billeder af jorden, fx til observationer af skydkække, vanddamp eller temperaturer på jordoverfladen.