Bue Logo Til forsiden

Kredsløb

rumteknologi.jpg

Oekolariet _KredsloebGrafikken viser de forskellige kredsløb. Grafikken er fremstillet på baggrund af s. 244 i "Rumfart i 50 år" 

De mest almindelige kredsløb for satellitter omkring Jorden er (se grafik):

  • Lav jordbane. Her kredser mange satellitter omkring Jorden adskillige gange i døgnet i en højde, hvor de kan skelne detaljer på Jorden, men samtidig højt nok til ikke at blive bremset alt for meget af Jordens atmosfære. Astronomiske satellitter undgår, at atmosfæren blokerer for forskellige former for stråling. 
  • Geostationært kredsløb over ækvator. Det bruges af kommunikationsatellitter og andre fartøjer, der skal forblive på et fast position over Jorden. Når en satellit ligger præcist 35.786 km over ækvator tager det 23 timer og 56 minutter at kredse rundt om Jorden. Nøjagtig den samme tid, som Jorden bruger på én rotation. Derfor står satellitten altid på det samme sted på himlen. 
  • Polært kredsløb. Det bruges typisk af satellitter til jordobservation. Når satellitten kredser om polerne vil den pga. Jordens rotation om sin egen akse kunne observere hele planeten. 
  • Stærkt elliptiske baner. En satellit i kredsløb bevæger sig langsommere, jo længere væk fra Jorden den kommer. Den langsomme fart kan udnyttes til forskellige observationer eller kommunikation over bestemte landområder.

Hældningen har stor betydning
Mange satellitter sendes op i baner, der har en stor hældning i forhold til Jordens ækvator, så de når op over høje breddegrader. Så selv om de kun dækker et forholdsvis smalt område ved hvert kredsløb, så bevirker de gentagne kredsløb og Jordens daglige rotation, at de gradvis dækker meget af planetens overflade. Den mest ekstreme hældning er de polære kredsløb. Der bruges forskellige affyringssteder rundt omkring på Jorden alt efter, hvilket kredsløb satellitten skal sendes op i.