Bue Logo Til forsiden

Satellit telefon

rumteknologi.jpg

Oekolariet _satellit -telefoniGrafik: Rummet.dk

Telefon med forsinkelse
Hvis du skal ringe til en ven i fx USA, bliver signalet fra din telefon sendt til en afsender-parabol, der sender det videre op til satellitten i rummet, der igen sender signalet til en modtager-parabol på Jorden. Herfra ryger signalet ud gennem de almindelige telefonledninger i USA og videre til din vens telefon. Du kan nemt høre, om I taler via en satellit, fordi der er en lille forsinkelse på signalet. Det skyldes, at satellitten flyver næsten 36.000 km over Jorden, men da signalet både skal op og ned igen, kommer der en lille forsinkelse, så man kan høre det sidste af det, man lige har sagt.

Derfor er der forsinkelse på udlandssamtaler via satellit
Radiobølger er ligesom lys elektromagnetisk stråling, der bevæger sig med næsten 300.000 km/s. De fleste kommunikationssatellitter kredser knapt 36.000 km over Jorden, men da signalet både skal op og ned rejser det dobbelt så langt, altså: 72.000 km. Der er altså en forsinkelse på telefonsignalet på: 72.000 km / 300.000 km/s = 240 ms (240 tusindedele sekund). Selvom det lyder af meget lidt, kan det dog sagtens høres. (Rummet.dk)