
Danske instrumenter undersøger kæmpe-lyn
Røde feer, blå stråler og elver er navnet på kæmpe-lyn, der går fra skyerne og opad mod rummet. De kan kun studeres fra meget høje bjerge på Jorden og fra rummet. Viden om kæmpe-lynene kan give vigtig information til forståelse af atmosfærens sammensætning og klimaet på Jorden.
Danske forskere fra DTU-Space skal lede de videnskabelige undersøgelser og Den Europæiske rumfartsorganisataion ESA har valgt Terma til at udvikle de instrumenter, der skal bruges til at undersøge kæmpe-lynene. Udover Danmark deltager Italien, Norge, Polen og Spanien også i programmet. Pakken af instrumenter bliver anbragt på Den Internationale Rumstation ISS’s forskningsmodul Columbo i 2014. Hvis alt går efter planen kan det blive den danske astronaut Andreas Mogensen, der skal anbringe pakken, der bærer navnet: ASIM - The Atmosphere-Space Interactions Monitor.
Åbningstider
Åben alle ugens dage
kl. 10:00 - 16:00
inkl. weekender og helligdage
Vinterlukket: december & januar
OBS! ændringer pga. Corona