Bue Logo Til forsiden

XMM-Newton - guldspejl

rumteknologi.jpg

Oekolariet _XMM-NewtonFoto: ESA

XMM-Newton satellitten
XMM-Newton er den største, videnskabelige satellit, der nogensinde er bygget i Europa. Den blev opsendt af ESA i 1999 og laver observationer ved hjælp af røntgen-stråler. XMM-Newton udforsker bl.a. sorte huller, eksploderende stjerner, fjerne galakser med mere.

Guld sender lyset videre
Lyset fanges gennem tre teleskoper og fokuseres ved hjælp af en række guldbelagte spejle og sendes videre til den fjerne ende af den 10 m lange satellit, hvor de videnskabelige instrumenter er placeret. (Du kan se en video af det her.)

Perfekt materiale 
Spejlene er beklædt med guld, da netop dette materiale er tungt og massivt og derfor godt til at afbøje højenergipartikler. Vinklen på spejlene er meget lille, 30 arcmin dvs. 0,5 grader, og afbøjningen er derfor også lille. Spejlene skal være meget plane og blanke for at ujævnhederne ikke dominerer i forhold til den lille vinkel på spejlene, og netop guld er perfekt til at lave en plan og blank overflade. 

Terma
Til XMM-Newton har Terma leveret strømforsyningen samt ”Control and Actuation Electronics”. Et kontrolsystem, der også indsamler sol sensor data og styrer satellittens bevægelser.

Missionen er forlænget indtil 2014.