Bue Logo Til forsiden

Asteroider

fakta om rummet.jpg

Asteroider er større og mindre klumper af bl.a. sten og metal i rummet. De fleste asteroider i Solsystemet finder vi i asteroidebæltet, der ligger mellem Mars' og Jupiters baner. Rammer de Jorden, kan det udløse en katastrofe. 

Tidligere mente mange astronomer, at asteroiderne var en planet, der var blevet revet i stykker. Nu mener forskerne, at de klippestykker, der ligger i asteroidebæltet, ikke har kunnet klumpe sig sammen til en planet på grund af Jupiters tyngdekraft.


Mulig katastrofe
Der er også andre asteroider med mere aflange baner omkring Solen. Nogle har baner, der bringer dem forholdsvis tæt forbi Jorden. I de seneste år er vi begyndt at interessere os en del for disse asteroider. Grunden er, at hvis en stor asteroide rammer Jorden, kan det få katastrofale følger for livet på planeten.


Kollisions-kurs
Beregninger viser, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen asteroider, der er på direkte kollisionskurs med Jorden. Alligevel holder vi øje med asteroiderne, for at kunne varsle og måske gribe ind, hvis uheldet skulle være ude. For ca. 65 millioner år siden uddøde mange arter på Jorden indenfor et kort tidsrum bl.a. dinosaurerne. En medvirkende årsag til denne uddøen har efter alt at dømme været et meget stort nedslag.


Meteoritter
Når en lille sten rammer Jorden, er det dog på ingen måde katastrofalt. Den bliver til et klart stjerneskud (et meteor). Og hvis stenen ikke brænder helt op i Jordens atmosfære, kan vi være heldige at finde den som en meteorit. 

I februar 2013 gennembrød en meteor jordens atmosfære, og faldt ned omkring Tjeljabinsk i Rusland. Man regner med at meteoren havde en diameter på 17-20 meter da den gennembrød atmosfæren. Efter turen igennem atmosfæren, var metoritten kun 60 cm i diameter, resten var fordampet. Meteoritten blev efterfølgende fundet i Chebarkul Søen.



Asteroider

Foto: Nasa - Ida asteroiden

Asteroider

Foto: Nasa - Gaspra asteroiden

Meteornedslag i Rusland

Læs mere om Tjeljabinsk-meteoren hos NASA

Tjeljabinsk-meteoren