
Galaksehobe Foto: NASA
Galakserne ligger på ingen måde ligeligt spredt ud over hele himmelkuglen. Galakserne klumper sig sammen i klynger. Meget få galakser er helt isolerede fra deres nabogalakser. Vores egen galakse, Mælkevejen, er medlem af den såkaldte Lokale Gruppe, som indeholder godt 30 galakser. Men der findes galakseansamlinger, som indeholder mange flere galakser: de såkaldte galaksehobe. Der findes også samlinger af galaksehobe, som kaldes superhobe.
Sammenstød
I visse områder (i galaksehobe), hvor galakserne har klumpet sig sammen, kan middelafstanden mellem galakserne være lille. I sådanne områder, kan der ske sammenstød mellem galakser. Galaksesammenstød er meget voldsomme begivenheder hvor galakserne typisk ender med at smelte sammen. Astronomerne mener, at Mælkevejen om nogle milliarder år vil støde sammen med vores nærmeste store galaksenabo, Andromedagalaksen.
Åbningstider
Åben alle ugens dage
kl. 10:00 - 16:00
inkl. weekender og helligdage
Vinterlukket: december & januar
OBS! ændringer pga. COVID-19