Bue Logo Til forsiden

Kometer

fakta om rummet.jpg

Kometer bevæger sig om Solen i elliptiske baner, ligesom planeterne gør. Kun når de kommer tæt på Solen lyser de kraftigt op, og deres hale bliver synlig fra Jorden. 

Kometer kaldes ofte for store beskidte snebolde, for de består af is, støv og organisk materiale. Astronomer mener, at de er lavet af materiale, der blev tilovers, da Solsystemet blev dannet.

Synlige
De forskellige kometer har hver deres bane om Solen, og de kan være meget forskellige. Vi kan kun se kometerne, når de kommer tæt på Solen. Det betyder, at alle kometerne bliver synlige fra Jorden med ganske bestemte intervaller.

Oekolariet _kometer
Tæt på Solen
Når en komet kommer tæt på Solen, begynder de yderste lag at fordampe. Dampen danner en kugle om kometen, som kaldes kometens koma. Det er komaen, vi ser som hovedet, når vi observerer kometen her fra Jorden. Selve kometens kerne, den ca. 10-20 km store snebold, er alt, alt for lille til at kunne ses fra Jorden. Solens lys og solvinden blæser materiale væk fra komaen og danner kometens hale. Det er derfor komethaler altid vender væk fra Solen.

Vidste du at...

 - Når en komet har været mange gange rundt om Solen, er det meste af dens materiale fordampet, og den bliver til en lille rest udbrændt materiale?

Komet Halley

Nogle kometer kan man se hvert fjerde år, mens andre kun kan ses f.eks. hvert 2000. år. Komet Halley, som nok er den mest kendte komet, kan ses hvert 76. år. Det betyder, at komet Halley bruger 76 år på at kredse en gang om Solen. Langt det meste af den tid tilbringer komet Halley langt fra Solen, hvor den ikke kan ses fra Jorden, men én gang i hvert kredsløb kommer den tæt på Solen, og lyser kraftigt op.


Halleys kommer forbi det indre solsystem igen i 2061. 

WISE skanner himlen

LINK TIL NASA: WISE skanner himlen for asteroider og kometer vha. infrarøde optagelser.