Bue Logo Til forsiden

Uranus

fakta om rummet.jpg

Oekolariet _uranus

Uranus var den første planet i Solsystemet, der blev opdaget. Gasplaneten udmærker sig ved, at dens rotationsakse ligger ned.

Uranus er den syvende planet i Solsystemet. Den blev opdaget ved et tilfælde d. 13. marts 1781 af den engelske astronom William Herschel. Uranus kan under optimale forhold netop skimtes med det blotte øje. Selv store kikkerter viser dog kun planeten som en grønlig skive. 

Kedelig
Først da NASA's Voyager 2 rumsonde fløj forbi planeten i 1986 fik vi nærbilleder af planeten. Uranus er overraskende kedelig, da der ikke er nogen synlige skysystemer i dens atmosfære. Billeder optaget af rumteleskopet Hubble i infrarødt lys viser imidlertid, at der er skybånd og varme aktive områder i atmosfæren. 

Fakta om Uranus:

  • Solsystemets tredjestørste planet med en diameter på 51.118 km
  • Det tager sollyset 2,65 timer af nå Uranus
  • Er en gasplanet med en fast kerne af klippemateriale
  • Atmosfæren består af 82,5 % brint, 15,2 % helium og 2,3 % metan, samt spor af andre gasser
  • Indholdet af metan giver den en lys blågrøn farve
  • Har 27 kendte måner
  • Roterer om en akse, der ligger ned, mens de andre planeters akse er mere eller mindre lodret.

Vidste du at...

 - Uranus også har et tyndt ringsystem? Det blev opdaget i 1977, da planeten passerede ind foran en stjerne. Ringene fik stjernens lys til at flimre på begge sider af planeten. I dag kan ringen fotograferes direkte i infrarødt lys.