Bue Logo Til forsiden

Sådan fødes en ny stjerne

fakta om rummet.jpg

Oekolariet _en -ny -stjerne

Stjerner bliver dannet af skyer af støv og gas. Skyerne består fortrinsvis af en blanding af brint og helium i forholdet 10 til 1. Derfor har stjerner også denne sammensætning. Udover brint og helium findes der også en ganske lille smule af de tungere grundstoffer. 

Supernova
En stor del af disse tungere grundstoffer kommer fra supernovaeksplosioner. En supernovaeksplosion er enden på en tung stjernes liv. Når alt brændstoffet er opbrugt i stjernens indre, vil der skabes så ekstreme forhold, at hele stjernen eksploderer i et kæmpemæssigt lysglimt. Ved denne lejlighed spredes store dele af stjernen til omgivelserne, og på denne måde kommer de tungere grundstoffer med i de støvskyer, som nye stjerner dannes af.

Grænser for størrelsen
Der er grænser for en stjernes størrelse. En stjerne fødes når kernereaktionerne starter i stjernens centrale dele. Det sker, når der er blevet varmt nok i centrum af stjernen. Varmen i centrum stammer fra tyngdekraftens sammentrækning af gas- og støvskyen.

8 procent-grænsen
En gassky med en masse mindre end omkring 8 procent af Solens kan ikke blive til en stjerne, fordi forholdene i dets indre ikke er tilstrækkeligt tætte og varme til at starte kernefusionen. Denne 8-procents grænse er den grænse, der adskiller en planet og en stjerne. Hvis kæmpeplaneten Jupiter havde været godt 80 gange tungere, ville den være blevet til en lille stjerne. På den anden ende af skalaen er der stjerner, som er mere end 100 gange tungere end Solen. 

Vidste du at...

 - Hvis du kaster et hurtigt blik på fx din hånd, ser du resterne af en eller flere supernovaeksplosioner tidligere i universets historie? Forklaringen er, at de tungere grundstoffer fra supernovaeksplosionerne er fx kul, ilt, og mange af de andre stoffer, som bl.a. planeter og mennesker er lavet af.