Bue Logo Til forsiden

Universet

fakta om rummet.jpg

Oekolariet _universet

Kosmologi
Kosmologi er den gren af astronomien, der beskæftiger sig med universets dannelse og udvikling på de allerstørste skalaer i såvel tid som rum. Så længe der har været mennesker på Jorden, har kosmologien uden tvivl også været der.

Hvor kommer vi fra?
Man har set Jorden og himlen, planterne og dyrene samt mennesket selv og har grublet over, hvor det hele er kommet fra, og hvad der vil ske i fremtiden. Sådanne spekulationer har udmøntet sig i religiøs tro, hvor guder og dæmoner var de styrende elementer. Der har op gennem tiderne været mange bud på hvilken gud, der havde skabt verden, og hvordan denne guddom forvaltede himlen og Jorden samt dens beboere. 

Studier af naturen
Først for nogle få hundrede år siden banede folk som Galileo Galilei og Tycho Brahe vejen for et verdensbillede – en kosmologi – der er baseret på detaljerede studier af naturen i stedet for religionens forklaringer.

Einstein
Det er knapt hundrede år siden, at det teoretiske grundlag for vores moderne kosmologi blev skabt. Det drejer sig om Albert Einsteins almene relativitetsteori, der i al væsentlighed er en teori for tyngdekraften, men langt mere omfattende og vanskeligere at forholde sig til end Newtons love om tyngdekraften.

Big bang
Ved at regne baglæns har forskerne fundet ud af, at universet må være blevet født i en meget varm og tæt tilstand, som vi kalder big bang. Herfra skabtes galakserne, stjernerne, planeterne og alle de bestanddele, vi finder i universet – med tiden livet selv.

Mikrobølge-baggrund
I 1960’erne registrerede man første gang eftergløden fra big bang i form af mikrobølgestråling, der i dag kan registreres over hele himlen og kaldes den kosmiske mikobølge-baggrund. Den blev udsendt ca. 380.000 år efter big bang.

Udvidelse eller sammentrækning?
I dag har big bang teorien slået sig fast, som den mest sandsynlige teori for universets dannelse - vores kosmologi. Men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, hvor et af de væsentligste er, om universet bliver ved med at udvide sig, eller om det vil bremse op og trække sig sammen igen?

Den europæiske Planck-satellit, der blev sendt op i 2009, skal blandt andet prøve at besvare dette spørgsmål ved at undersøge den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling – eftergløden fra big bang.

Universet

Hubbles foto Ultra Deep Field

Hubble teleskopets optagelser af det helt unge univers, kaldet Ultra Deep Field, er det tætteste vi kommer på Big Bang med vore dages optik. De fjerneste galakser på billedet ser vi, som de så ud for mere end 13 milliarder år siden – mindre end en milliard år efter universets fødsel i Big Bang. Disse fjerne objekter er blandt de første galakser, der blev dannet i Universet.