Bue Logo Til forsiden

Sådan finder Kepler nye planeter

udforskning af rummet.jpg

Astronomer holder øje med mini-solformørkelser, der kan være tegn på planeter i kredsløb.

Kepler-satellitten finder planeter, der kredser omkring andre stjerner end solen, ved løbende at optage billeder af det samme område på himlen mellem stjernebillederne Lyren og Svanen.

Astronomerne studerer billederne grundigt. De holder øje med lysstyrken af de mere end 150.000 stjerner i området. Hvis lysstyrken bliver svagere i en kort periode, kan det nemlig være tegn på, at en planet kredser om stjernen. Én gang i løbet af hvert kredsløb glider planeten ind mellem stjernen og os og skaber en mini-formørkelse, som astronomerne kan se. 

Ved at se på hvor meget lysstyrken falder, kan astronomerne bestemme planetens diameter og afgøre, hvor stor den er.

Oekolariet _saadan -finder -kepler -nye -planeterFoto: NASA