Bue Logo Til forsiden

Spirit og Opportunity

udforskning af rummet.jpg

Spirit og Opportunity – Rekord-opholdet
I 2004 landede de to identiske, mobile robotter Spirit og Opportunity på Mars pakket ind i kæmpeballoner ligesom Pathfinder.

Finder spor efter flydende vand 
Robotternes måleinstrumenter er meget avancerede og målinger lavet af Spirit og Opportunity har vist, at der engang har været flydende vand på Mars. Vand er nøglen i udforskningen af Mars, fordi overalt på Jorden, hvor der er vand, er der liv. Forskerne mener derfor, at Mars engang i fortiden måske har haft et miljø egnet til liv! Efterhånden som missionen er skredet frem, er robotterne blevet programmeret til at være mere autonome og har udført en række opgaver på egen hånd, hvor de selv finder interessante sten og sender test-resultater og fotos ned til Jorden. De får energi fra solceller, men der har været problemer med, at panelerne bliver dækket af støv.


Rekorden er slået
Spirit nåede at køre 7,7 km inden den kørte fast i løst sand i Gusev-krateret i april 2009. Siden marts 2010 har der ikke været kontakt med Spirit, men Opportunity er stadig på farten. Efter at have kørt ca. 33 km fra sit oprindelige landingssted på Mars, Eagle-krateret, er den nu ankommet til det store Endeavour-krater. Robotterne var egentlig kun bygget til at virke i tre måneder, men har slået alle rekorder. Opportunity er nu den robot, der ind til videre har fungeret længst på Mars’ barske overflade.

Spirit og Opportunity

Foto: NASA Spirit / Opportunity

Opportunitys rejse

Video: NASA