Bue Logo Til forsiden

Planck

udforskning af rummet.jpg

Oekolariet _planck

Plancks Mission
Hvordan er Universet opstået, hvad er dets skæbne, og hvordan er vores galakse Mælkevejen og alle de andre galakser dannet?

Det er de helt store spørgsmål, som Planck-satellitten skal hjælpe os med at blive klogere på. Ved at kortlægge den stråling, der strømmer som en efterglød fra Big Bang, kan forskerne undersøge Universet og få informationer om, hvad der skete, da det hele blev dannet. 

Med denne viden kan forskerne også bedre forstå, hvordan fysikkens love fungerer i Universet og blandt andet få viden om, hvordan Universet udvikler sig – hvad er vores skæbne? I gamle dage var det et spørgsmål, der kun kunne besvares filosofisk. Plancks observationer skal gøre det muligt at lave mere sandsynlige beskrivelser af det univers, vi lever i før, nu og i fremtiden. 

Der er stadig lang vej, før vi har forstået, hvordan Universet udvikler sig. Vi ved, at det udvider sig og består af:

  • 4 procent atomer, som vi kender dem fra vores verden. 
  • 22 procent ”mørkt stof”, der ikke udsender lys.
  • 74 procent ”mørk energi”, der virker som en slags omvendt tyngdekraft, der får universet til at udvide sig hurtigere og hurtigere.


Universets skæbne: Big Crunch eller Big Rip?
I virkeligheden ved forskerne meget, meget lidt om den mørke energi, der udgør størstedelen af Universet, men Plancks observationer skulle gerne bidrage med ny viden. Spørgsmålet er, om den mørke energi kan blive ved med at forhindre, at Universet trækker sig sammen igen i et omvendt Big Bang - et såkaldt ”Big Crunch”? Eller om den mørke energi tager til i styrke, så det hele ender med at udvide sig så voldsomt, at alt i Universet flås i stykker, og det hele ender med et såkaldt ”Big Rip”?

Illustration: ESA - D. Ducros

Satelitten er opkaldt efter den tyske fysiker Max Planck (1858-1947), der vandt Nobelprisen i fysik i 1918.