Bue Logo Til forsiden

Fakta om Planck

udforskning af rummet.jpg
  • Planck er den første europæiske mission, der skal indfange eftergløden fra Big Bang ved at måle den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling.To NASA-satellitter – COBE og WMAP – har tidligere observeret denne stråling. Men Plancks målinger er bedre.
  • Plancks teleskop er udviklet af Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet – DTU Space. Teleskopet består af et spejlsystem med et elliptisk hovedspejl, der er 1,9 m langt og 1,5 m bredt. Sammen med et mindre spejl samler og fokuserer det mikrobølgestrålingen.
  • Danske forskere har fuld adgang til Plancks meget værdifulde målinger.
  • Missionen er opkaldt efter den tyske fysiker Max Planck.
  • Planck blev opsendt af ESA, det europæiske rumagentur, med en Ariane 5 raket fra den europæiske rumhavn i Kourou i Fransk Guiana den 14. maj 2009.
  • Planck studerer Universet fra en bane, der ligger 1,5 millioner km. fra Jorden modsat Solen, og som kaldes det andet Lagrange-punkt. Her følger Planck med Jorden rundt om Solen, mens satellitten roterer langsomt om sig selv. På den måde tager det ca. et halvt år at kortlægge hele himlen én gang.
  • Planck er 4,2 m højt med en diameter på 4,2 m. Den består af et ottekantet servicemodul, hvorpå der sidder solpaneler, der producerer energi til de computere, der skal behandle data fra teleskopet og instrumenterne på toppen af satellitten.
  • De meget følsomme instrumenter skal køles ned, og så længe kølesystemet virker, så længe observerer Planck med fuld følsomhed.
  • Med udgangen af 2011 har Planck observeret hele himlen fire gange. 

 På animationen ser du, hvordan Planck er opbygget fra inderst til yderst. Først teleskopet, der består af spejle som Danmark har leveret. Så følger to måleinstrumenter. Kølesystemets forskellige dele er også vist sammen med andre dele, der tilsammen udgør det færdige rumfartøj.

Fakta om Planck

FOTO: ESA