Bue Logo Til forsiden

Plancks første resultater

udforskning af rummet.jpg

De første resultater handler om alt muligt andet end eftergløden fra Big Bang. Lige fra roterende støvkorn og mørk gas mellem stjernerne til over 10.000 observerede ”kolde klumper” og store samlinger af galakser.

Der er mange forskellige ting ude i rummet, der udsender stråling og for at kunne skelne, hvad der er baggrundsstråling fra Big Bang, og hvad der fx kommer fra elektroner i Mælkevejens magnetfelt, skal det hele observeres og skilles fra hinanden. Derfor har forskerne til at begynde med fået ny viden om Mælkevejen. I løbet af 2013 kommer resultaterne, der handler om Big Bang.

Roterende støv
Det kan være svært at forstå, hvilken betydning den nye viden har. Fx har forskerne fået bekræftet, at uhyre små roterende støvkorn i Mælkevejen udsender mikrobølgestråling. Det er grundforskning til forståelse af universets fysiske rammer og samtidig kan det hjælpe forskerne til bedre at skelne, hvad der er stråling fra Big Bang, og hvad der kommer fra Mælkevejen.

Mørk gas
Planck har også som noget nyt gjort det muligt at beskrive det stof, der findes mellem stjernerne i Mælkevejen lidt nøjere. Det er mørk gas (der ikke må forveksles med såkaldt mørkt stof eller mørk energi). Gassen menes at bestå af molekyler, der normalt ikke kan ses! Planck har dog observeret den ved at fokusere på brintmolekyler, som er det materiale, nye stjerner fødes af. Mørk gas ligger nemlig langs tætte molekyle-skyer, der er fødestuer for nye stjerner.

Foto herunder af mørkt gas: ESA 

Oekolariet _plancks -foerste -opdagelser 

Kolde klumper og nye galakser
Planck har observeret godt 10.000 klumper af koldt materiale i Mælkevejen. Klumperne er interessante, da de med tiden kan udvikle sig til nye stjerner. Derfor giver de nyttig viden om en stjernes allertidligste stadier. Planck har også vist sig uhyre effektiv til at finde nye samlinger af galakser, de såkaldte galaksehobe. Det sker ved hjælp af en metode, hvor Planck ser galakserne, når lys fra Big Bang passerer igennem galaksehobene. Metoden udnytter den såkaldte Sunyaev-Zel’dovich-effekt. Indtil videre har Planck bekræftet eksistensen af 169 kendte hobe og 20 helt nyopdagede.

Foto herunder af kolde klumper: ESA

Oekolariet _plancks -foerste -opdagelser2