ny særudstilling i 2019

KOSTbar KLODE

Del siden:

Bliv klog på emnet kost og klima i særudstillingen KOSTbar KLODE på første sal.

Hvordan hænger vores kost sammen med klimaforandringer, og hvad skal du gøre, hvis du vil spise bæredygtigt og gøre noget godt for klimaet?

Den 6. juli åbnede Økolariets nye udstilling om bæredygtig mad - med gode råd og sjove aktiviteter for alle aldre.

I Økolariets nye særudstilling om kost og klima, træder du direkte ind i Idas hjerne. Ida gør sig, ligesom mange af os, en masse overvejelser om, hvordan vores kost påvirker klimaet og naturen.

Du får indblik i de forskellige fødevarers klimaaftryk, tips til at spise mindre kød og en masse gode, konkrete råd til, hvad skal du gøre, hvis du vil spise bæredygtigt og gøre noget godt for klimaet. Det er faktisk ikke så svært, du skal bare skrue ned for kødet og op for grøntsagerne.

Der er både aktiviteter, opskrifter og overraskelser i udstillingen, hvor du også kan møde spiselige insekter og tage stilling til, hvad du selv vil gøre, hvis du har lyst til at ændre din kost.

Hjemmesidebillede 262X146 Pt DSC03975

Kostbar klode

til top