Bue Logo Til forsiden

Klima- og biodiversitetskrisen

Klimakrisen og biodiversitetskrisen er de to største kriser, som menneskets påvirkninger af den omgivne natur har skabt.

Klimakrisen påvirker vores samfundsudvikling
Langt de fleste har efterhånden indset, at de klimaforandringer, vi mennesker har skabt, vil påvirker den måde, vi kommer til at leve på. Vi har allerede oplevet, at klimaændringerne giver kraftige storme, forhøjede vandstande og lange perioder med tørker og oversvømmelser. Med de klimaændringer vi forventer i de kommende år, vil konsekvenser fremover bare blive større og større.  

Konsekvenserne af biodiversitetskrisen er sværere at få øje på
De færreste af os har oplevet, at biodiversitetskrisen har ført til tilsvarende indvirkninger på vores måde at leve på. Vi ser måske ikke så mange sommerfugle mere, og vi hører i TV om, at den og den art nu er truet af udryddelse. Vi synes måske, at det er trist, at nogle store dyr forsvinder fra jordens overflade for altid, men det er ikke noget, der for alvor påvirker vores hverdag. Vi hører måske også forsker sige, at vi er i gang med en 6. masseudryddelse, men selv det indvirker ikke umiddelbart på vores hverdag - endnu. 

 

Klimaændringerne påvirker biodiversiteten

Vi har alle set et billede af en isbjørn, der står på en lille isflage, som en illustration på, at klimaændringerne får havisen til at skrumpe, og at isbjørnes levemuligheder derfor forringes. Deres muligheder for at jage efter sæler fra isen begrænses, og de bliver tyndere og får ikke så mange unger. Når isbjørnes har mindre adgang til deres foretrukne føde, søger nogle af dem ind på land og derved øges risikoen for, at de kommer i ind i områder, hvor der bor mennesker.

Rejser mod polerne
Isbjørnen lever allerede i de aller nordligste egne og kan derfor ikke bare flytte længere nordpå, men mange andre dyr og planter forsøger at tilpasse sig ved at flytte længere mod polerne. De flytter sig altså mod områder med et klima, der ligner det, de er vandt til. Hos halvdelen af de arter man har data på for de sidste 20-140 år, har der været et tydeligt skift i udbredelsesområdet mod polerne. For de arter der lever i havet, har man fundet, at nordgrænsen for deres udbredelse i gennemsnit er flyttet godt 7 km/år. For landlevende organismer går det noget langsommere, da der er flere forhindringer på land. I bjergområder er der eksempler på, at dyre og planter tilpasser sig ved at flytte op i større højder.

Ændret adfærd
Fugle og andre migrerende organismer ændrer det tidspunkt, de trækker på for at tilpasse sig de ændrede vilkår. Planterne tilpasser sig ved at få blomster og blade tidligere på året. Den fine tilpasning, hver enkelte art har udviklet til sine omgivelser, bliver let ødelagt, når der sker store ændringer på kort tid. Fx kan det ske, at en fugleart ikke længere får sine unger på det tidspunkt, hvor der er tilstrækkelig med frø eller insektlaver til at fodre ungerne op. 

Surt og varmt vand skader koralerne
Klimaændringerne har også haft stor indflydelse på verdens koralrev. Koralrev dækker kun 0,1% af Jordens overflade, men de er levested for omkring 25% af de organsimer, der lever i havet. De temperaturstigninger og forsuringer, der er sket i havet, har medført, at 70% af alle koralrev i dag er truede og at 95% risikerer at være helt forsvundet i 2050. Det vil være en stor gevinst for biodiversiteten, hvis det lykkes at beskytte bare 10% af de nuværende koralrev. 

Klimaændringernes betydning for biodiversitetskrisen er stigende
I dag er det menneskets brug af jord til landbrug, byer, og andre formål til opfyldelse af menneskets behov, der er den største trussel mod biodiversiteten, men fra 2070 vurdere forskere, at klimaændringerne vil overtage denne kedelige førsteplads. Længere perioder med tørke, omfattende naturbrande og andre effekter af klimaændringerne vil betyde, at mange træer forsvinder, enten fordi de går op i røg, eller fordi de bukker under pga tørke eller oversvømmelse. Denne negative påvirkning på biodiversiteten, vil øge mængden af CO2 i atmosfæren og skubbe yderligere til klimaændringerne. En negativ spiral er sat igang. 

Hvis vi i stedet kan øge arealet med skove, vil det både gavne biodiversiteten (på sigt) og medvirke til at bremse klimaændringerne. Det er derfor vigtigt, at vi søger at finde løsninger, der samtidig kan bekæmpe biodiversitetskrisen og klimakrisen, i stedet for at behandle dem som adskilte problemer.  

Hastigheden på ændringerne er et problem
Ikke alle arter har lige let ved at tilpasse sig. Arter, der lever på en ø, har ringere mulighed for at flytte sig. I andre områder kan der være barierer, som fx ørkner, der besværliggør en flytning til nye områder. Mange arter kan tilpasse sig, hvis ændringerne sker tilpas langsom, men de ændringer, vi oplever nu, sker så hurtige, at der vil være arter, der ikke når at flytte til nye områder eller tilpasse sig til de ændrede forhold og derfor uddør.    

Der er således allerede mange eksempler på, at der er sket ændringer i dyrenes udbredelse og timing af deres aktiviteter, men der er endnu kun få eksempler på, at klimaændringerne har forårsaget, at en art er uddød på verdensplan. 

Vil ændringer i biodiversiteten påvirke klimaet?

Mennesket er afhængigt af de biologiske processer
Det, der gør Jorden til noget helt unikt i vores solsystem, er, at der findes liv. Vi tænker måske ikke over det, men de forhold, der findes på jorden, er i stor grad bestemt af de interaktioner, der sker mellem de levende organsimer og den fysiske/kemiske verden. Foruden det indlysende, at vi slet ikke ville have noget at spise, hvis der ikke var andre organismer på jorden end os, ville der fx heller ikke være ilt i atmosfæren og der ville heller ikke være et ozonlag, der kunne beskytte os mod solens farlige UV-stråler. Vi mennesker ville derfor slet ikke kunne eksistere på jorden uden disse organismer. Vi kan også takke de levende organismer for, at der findes fossile brændstoffer, der har været, og desværre stadig er, grundlaget for udviklingen af vores moderne samfund. 

De biologiske processer har stor indvirkning på klimaet
De biologiske processer indvirker altså på koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på mange måder. Skal vi lykkes med at bekæmpe klimakrisen, er vi nødt til at tage højde for denne påvirkning og sørge for, at vi i højere grad kan få den til at hjælpe med at afbøde vores udledninger - fx ved at skabe mere skov i stedet for mindre skov. Man er også nødt til at tænke på, hvordan de biologiske og kemiske processer påvirkes af at klimaet bliver varmere. 

Et velfungerende økosystem betyder mere end en høj biodiversitet
Når mennesket ændre livsbetingelserne for en række organismer, vil det påvirke artssammensætningen og dermed også hele økosystemets evne til at virke som en buffer mod klimaændringerne. Det er dog ikke de sjældne organsimer, der betyder noget for, hvor velfungerende økosystem er. Når klimaet ændrer sig, kan der dog være arter, der i dag er sjældne, som i fremtiden vil være bedre tilpassede og blive de vigtige arter.  

 

De biologiske processer påvirker klimaet
Ud over menneskets helt umiddelbare behov for en velfungerende natur, har de biologiske processer også stor indflydelse på mængden af drivhusgasser i atmosfæren, og dermed på klimaet. Den mængde CO2, der hvert år bindes i planterne via fotosyntese øges, når koncentrationen af CO2 i atmosfæren stiger. Denne biologiske mekanisme reducerer derfor klimaeffekten af den menneskeskabte CO2 udledning. Den forøgede fotosynteseaktivitet har sammen med øget anvendelse af kunstgødning og kunstvanding medført, at omkring 31% af den CO2, mennesker har udledt til atmosfæren siden 1850, er trukket ud af atmosfæren igen.

Havene optager også noget af den ekstra CO2, som vi har udledt. Det sker ved både biologiske og kemisk/fysiske processer. Total har havene optaget omkring 26% af ekstra mængde CO2 som er blevet udledt siden 1850. En uheldig sideeffekt af dette optag er, at vandet i havene får en lavere pH (bliver mere surt). Når havet samtidig bliver varmere forringes levemulighederne for koralrevene og derfor også for de mange fiskearter, som er knyttet til koralrevene. 

Skovfældning fører til øgede klimaændringer
Når vi fælder skove, modvirker det de postive klimaeffekter, de biologiske processer bidrager med. Skovfældning bevirker, at der både udledes tidligere gemt CO2 til atmosfæren, og at der i fremtiden er færre træer til at optage CO2. Skovrydninger samt andre ændringer i arealanvendelse er total ansvarlig for omkring 30% af den menneskeskabte CO2 udledning. 

Når skovrydning tillige er en trussel mod biodiversiteten, er der både klima- og biodiversitets gevinster i at stoppe rydning af skov. Når vi fælder skovene, modarbejder vi de biologiske processer, der hjælper os med at begrænse klimaændringerne.  

Klodens store kvæghold giver varmere klima
De mange kvæg vi opdrætter, påvirker også klimaet i en negativ retning, ide deres fordøjelsesprocesser udleder metan, som er en endnu kraftigere drivhusgas end CO2. De biologiske processer, der foregår i drøvtyggernes mave, har således en stor effekt på vores klima, når der er så mange kvæg på vores klode. 



Kilder: Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? Kathrine Richardson. Moderne Tider - & - Natur - Tænkepause 9. Rasmus Ejrnæs. Århus Universitetsforlag - & - Do we need pandas? -The uncomfortable truth about biodiversity. Ken Thomasen. Green books Ltd. - & - Biodiversity and Climate Change. Transformation the biosphere. Edited by Thomas E. Lovejoy and Lee Hannah