De naturlige klimaændringer

Vulkanudbrud

Store vulkanudbrud kan påvirke temperaturen på jorden, men virkningerne varer som regel kun nogle få år, indtil asken fra vulkan er vasket ud af atmosfæren igen. På samme måde vil de nedbør- og temperaturændringer, der sker som følge af det fænomen, der kaldes El Niño kun være der et enkelt eller nogle få år.

Den globale CO₂ udledning fra alle vulkaner på jorden skønnes at ligge mellem 0,13 og 0,44 Gt pr år, hvilket svarer til under 1% af den mængde CO₂ menneskelige aktiviteter udleder (pt omkring 41 Gt/år). 

Kæmpe vulkanudbrud kan have en afkølende effekt i nogle få år, da der udledes en masse aerosoler, der skygger for solens stråler. 

Drivhuseffekten

Drivhuseffekten er en fantastisk mekanisme. Den sørger for, at en del af den varme der stråler ud fra jorden, reflekteres tilbage til jorden igen, i stedet for at forsvinde ud i rummet. Drivhusgasserne kan sammenlignes med glasset i et drivhus, der lader solens stråler slippe igennem, men bremser varmen i at slippe væk igen. Drivhusgasserne er medvirkende til, at vi har et behageligt klima her på Jorden. Uden den naturlige drivhuseffekt, ville den globale temperatur her på Jorden i gennemsnit være 33 grader koldere, end den er nu.

Det afgørende nye er, at vi mennesker har ændret mængden af drivhusgasser i atmosfæren radikalt. Vi har udledt så store mængder drivhusgasser til atmosfæren, især CO₂, at en større del af den varme, der naturligt ville stråle ud i rummet igen, bliver holdt tilbage på Jorden, og det får temperaturen til at stige.

Her kan du se en film om drivhuseffekten

Planter optager CO₂ og frigiver ilt.

Kul er lavet af gamle planterester, der ikke er blevet nedbrudt.

CO₂ og O₂ - i en værdifuld ubalance

Standardsituationen i 99,99% af tiden
Planter optager CO₂ fra luften, når de vokser og de frigiver ved samme proces O₂ (ilt) som et restprodukt. Det sker i den proces, der hedder fotosyntese, som bliver drevet af solens energi. Kulstoffet (C) i CO₂'en bliver indbygget i planternes levende væv.

Når et dyr eller vi mennesker spiser planten, eller den bare rådner væk, bliver den CO₂, der oprindelig blev optaget fra luften frigivet igen, og en del af den solenergi, der blev brugt under fotosyntesen, bliver igen frigivet. Det er den energi vi udnytter, når vi spiser. For at planten skal blive helt nedbrudt, skal der være ilt til stede. Det er den samme mængde ilt, der bliver brugt ved nedbrydningen, som der blev frigivet under fotosyntesen. CO₂ og O₂ bliver altså skiftevis produceret og brugt af alt levende på jorden.

Det fantastiske forløb i 0,01% af tiden
Nogle gange sker der det, at noget af det plantematerialer, der er blevet produceret ved fotosyntesen, ikke bliver spist eller bare rådner væk. Det kan være nogle af de alger, der vokser i havet, der falder ned på havets bund og bliver dækket af sand, eller det kan være planter, der synker ned i noget iltfri mudder. Fælles er, at der ikke bliver brugt noget ilt til at nedbryde planterne, og at der derfor bliver lidt ilt i overskud. Det lyder ret uskyldig, og ligegyldigt, men det er det ikke.

En verden til forskel
Alt det plantemateriale, der i millioner af år er blevet gemt væk, er det, der har gjort, at atmosfæren i dag indeholder omkring 21% ilt. Hvis ikke den lille 0,01% af planterne var blevet gemt væk, kunne vi mennesker slet ikke eksistere på jorden. De fossile brændstoffer, som har været hele grundlaget for udviklingen af det moderne samfund, ville heller ikke være her, for de er dannet af resterne af de plantedele, der ikke blev nedbrudt af ilt. 

Øgede mængder af drivhusgasser

Siden 1850, er mængden af metan i atmosfæren steget med ca. 170% (fra ca 0,7 til 1,92 ppm (parts per million)), mængden af CO₂ er steget med 50% (fra ca. 280 til 420 ppm) og mængden af lattergas er steget med ca. 26% (fra 0,27 til 0,34 ppm). Stigningen i de seneste århundreder skal sammenlignes med, at de største naturlige udsving i hele perioden fra år 1000 til år 1800 var på under 5% for alle tre drivhusgasser. Sidst indholdet af CO₂ i atmosfæren var så højt som i dag, var for 2-3 millioner år siden, og dengang var temperaturen 2 – 3 grader højere. Da mennesket kun har levet på jorden i 2-300.000 år, er de målte mængder af drivhusgasser de højeste i menneskehedens historie.

Siden 1850 har menneskelige aktiviteter medført at atmosfæren har fået en ekstra tilførsel af CO₂ på omkring 2500 Gt. I starten var den årlige tilførsel tilførslen lav, men gennem årene er den steget mere og mere og i de sidste 10 år, er der hvert år tilført omkring 45-49 Gt eller mere, således at 19% af den samlede tilførsel stammer fra de sidste 10 år. 

De kraftige stigninger i mængden af drivhusgasser har ført til, at den globale temperatur i samme periode er steget med ca. 1,1 C°. Får vi ikke bremset tilførslen af drivhusgasser, viser beregninger, at vi må forvente, at temperaturen år 2100 er steget med 3-5 grader.

Jordens reserver af fossile brændstoffer.

En gang var der mange, der sad og regnede på, hvornår de sidste lagre af olie, kul og naturgas ville slippe op. Der var enighed om, at olie og gas ville slippe op en gang inden år 2100 og måske så tidligt som i 2067, mens lagerne af kul kunne række til de næste 100-500 år. Beregningerne var dog usikre, fordi det var svært at vide, hvor mange nye fund, der ville blive gjort, og hvor meget forbruget ville stige. Faktisk har man gjort mange nye fund, så lagerne er væsentlig større, end man tidligere troede.

I dag regner man ikke så meget på hvor store lagerne er, men i stedet, hvor mange Gt af de fossile brændstoffer man endnu kan tillade sig at udnytte, uden at klimaet ændrer sig for voldsomt. Man har beregninger, der viser, at der højest må udledes yderligere 580 Gt CO₂ (med udgangspunkt i 2018) til atmosfæren, hvis temperaturstigningerne skal holdes under de 1,5 grader, der blev sat som målsætning i Parisaftalen fra 2015. Med de lagrer man kender i dag, betyder det, at ca. 60% af alle kendte olie- og naturgas fund og 90% af alle kulforekomster skal forblive i jorden. Forsker har beregnet, at det betyder, at forbruget af fossile brændstoffer årligt skal reduceres med ca. 3%. Det er i skarp kontrast, til det der faktisk sker, hvor forbruget stiger med 1-2 % om året. I 2021 udledte vi omkring 41 Gt CO₂ (50 Gt CO₂(e)).