Bue Logo Til forsiden

Menneskeskabte klimaændringer

Klodens gennemsnitstemperaturen er i de sidste 150 år steget godt 1 grad. Der er dog store regionale forskelle, og generelt er temperaturstigningerne mindst over havet og størst i de arktisk egne, hvor den nogen steder er på over 3 grader.

I Danmark er temperaturen steget med ca. 1,5 grad siden 1870'erne, og de største ændringer er sket inden for de sidste 30 år.

Så store temperaturændringer kan ikke forklares med de naturlige variationer i Jordens klimasystem, der kommer fra ændringer i solens stråling og ændringer i Jordens bane om solen, mm. De kan istedet tilskrives de kraftige stigninger, der er observeret i atmosfærens indhold af drivhusgasser - stigninger som hovedsageligt skyldes menneskets afbrænding af fossile brændstoffer. Så hurtige stigninger er aldrig observeret før.

Udgivet: 17.04.20 • Senest redigeret: 03.03.21

Industri COLOURBOX1026663 Copy

Vejr og klima

Vejret er de aktuelle og skiftende forhold vi oplever dagligt. Klimaet er det gennemsnitlige vejr over en periode på normalt 30 år. Hvis der sker en vedvarende ændring i vejret, er der tale om en klimaændring.

Klimaet for et område er en beskrivelse af, hvordan vejret typisk er i det område, altså hvor meget det regner, hvad temperaturen er, hvor meget det blæser, osv. Når klimaet skal beskrives, ser man på, hvordan vejret har været gennem en periode på minimum 30 år.

Hvis det har været en meget varm eller måske en meget regnfuld sommer, betyder det således ikke nødvendigvis, at klimaet har ændret sig. For at afgøre det, er man nødt til at se på udviklingen over en længere periode.

 

Naturlig flytning af den energi vi modtager fra solen

Der er varmere ved ækvator, fordi solens stråler altid rammer mere lige ind der, end på højere breddegrader. Det giver et varmeoverskud ved ækvator og et varmeunderskud andre steder.

Vinde og vandstrømme sender varme fra troperne mod polerne og medvirker derfor til at udligne temperaturforskellene. Golfstrømmen sender fx meget store varmemængder fra Caribien op mod det nordlige Europa, herunder Danmark.

Hvis Golfstrømmen forstyrres af en øget afsmeltning af Grønlands indlandsis, kan den svækkes og i værste fald helt stoppe.

Tidligere tiders naturlige klimaændringer

I et længere tidsperspektiv har klimaet på jorden ændret sig meget og mængden af drivhusgasser i atmosfæren har været både højere og lavere end nu. Under sidste istid, der varede omkring 100.000 år, var CO2 koncentrationen i de koldeste perioder helt nede på 180 ppm og temperaturen var ca 5 grader lavere og for 50 mio. år siden, hvor temperaturen var omkring 10 grader højere end i dag, var CO2 koncentrationen omkring 2.000 ppm. Generelt har det været sådan, at perioder med høj temperatur har været sammenfaldende med perioder med en høj CO2 koncentration. Vandstanden i Verdenshavene var under sidste istid helt ned til 120 meter lavere end i dag og under de varmeste perioder tilbage i tiden, har den været 70 meter højere. 

Afslutning på en periode med stabilt klima

Ser man bort fra de sidste 150 år, har klimaet og atmosfærens indhold af drivhusgasser været relativ stabilt siden afslutningen af sidste istid for godt 10.000 år siden. CO2 indholdet i atmosfæren har ligget mellem 260 og 280 ppm (parts per million) og gennemsnitstemperaturen på jorden har ligget omkring 15 grader C°. Udvikling af landbruget og opbygning af det samfund vi kender i dag, er således sket i en periode med relativt stabilt klima. De klimaændringer vi har i udsigt vil give udfordringer for landbruget mange steder i verden, og kommer der store vandstandsstigninger, som følge af klimaændringerne, er der risiko for at mange af verdens store millionbyer vil blive oversvømmede.

 

Vidste du at...

Siden vikingetiden for 1000 år siden har temperaturen været svagt faldende, indtil de nuværende menneskeskabte temperaturstigninger satte ind. Faldet i temperaturen betød, at man i en periode frygtede, at en ny istid var på vej. I en periode omkring år 1600 var det så koldt, at man efterfølgende har kaldt perioden for "Den lille istid". Bekymring for om en ny istid er på vej her og nu, er der ikke nogen, der har længere.

Vi ændrer klimaet

De klimaændringer vi oplever nu, skyldes hovedsagelig menneskers afbrænding af kul, olie og gas, men skovrydning og udledning fra landbruget bidrager også til klimaændringerne. Vi diskuterer derfor ikke mere, om klimaforandringerne er menneskeskabte eller de skyldes naturlige variationer, men om hvordan vi kan tilpasse os de klimaændringer, vi allerede har sat i gang, og hvordan vi kan begrænse fremtidige klimaforandringer. Vendepunktet kom med udgivelsen af FN’s Klimapanels 4. hovedrapport i februar 2007, hvor det blev slået fast, at hovedparten af klimaforandringerne sker som følge af menneskets udledning af drivhusgasser.

Selvom vi stoppede udledning af alle drivhusgasser, vil klimaændringerne stadigvæk fortsætte mange år endnu, fordi klimaet ikke har nået at stabilisere sig på det forhøjede niveau af drivhusgasser.

Klima1.jpg

Vi ændrer klimaet

Vidste du at...

I dag er skovrydning den tredjestørste kilde til den menneskeskabte CO2, der forårsager klimaforandringer. I 2015 og 2016 er der fældet træer på et område næsten på størrelse med Spanien, og i løbet af de sidste 40 år er der alene fældet ca. 40 procent af Brasiliens regnskov.

FN's klimapanel (IPCC)

FN's klimapanel eller IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) blev oprettet i 1988 og består af klimaforskere fra de fleste af verdens lande. Panelet udgiver rapporter, der sammenfatter og konkluderer på alt tilgængeligt, videnskabeligt materiale om klimaforandringer fra tusindvis af forskere fra hele verden. I 2014 kom den 5. og seneste hovedrapport. Rapportens konklusioner, klimascenarier og anbefalinger bruges af de fleste af verdens ledere og politikere, når de skal indgå globale og nationale klimaaftaler og lave strategier for klimatilpasning.

Der har fra tid til anden været kritik af IPCC, der hævdes at være for forsigtige i deres vurderinger og ikke vise problemernes fulde omfang. I hver ny rapport har konklusionerne dog bevæget sig i retning af større vished for, at der sker en global opvarmning samt større sikkerhed for, at den er skabt af menneskers udledning af drivhusgasser.

De store hovedrapporter er udkommet med fem til seks års mellemrum. I hver runde udkommer der flere delrapporter. Man er frem til 2022 i gang med udarbejdelse af den 6. runde af vurderingen af klimaudviklingen. Du kan læse mere i rapporterne fra IPCC.

SYR Cover A 2014

Vidste du at...

Ifølge FN’s klimapanel, vil opvarmningen i slutningen af århundredet nå 3,7-4,8 °C i forhold til det førindustrielle niveau, hvis vi ikke gør noget. Det vil selv med klimatilpasningstiltag føre til meget høj risiko for alvorlige og udbredte konsekvenser på globalt plan, som på det tidspunkt ikke står til at ændre.