Bue Logo Til forsiden

Menneskeskabte klimaændringer

Klodens gennemsnitstemperaturen er, siden vi begyndte at bruge fossile brændstoffer for 150 år siden, steget med godt 1,1 grader, men stigningen har været mest markant i de sidste 50 år, hvor stigningen har været på hele 0,9 grader. Der er dog store regionale forskelle, og generelt er temperaturstigningerne mindst over havet og størst over land. De største stigninger ses i de arktisk egne, hvor temperaturen stiger ca 4 gange hurtigere end på resten af kloden. Temperaturen i Arktis er således steget med hele 3 grader siden 1980.

Så store temperaturændringer kan ikke forklares med de naturlige variationer i Jordens klimasystem, der kommer fra ændringer i solens stråling og ændringer i Jordens bane om solen, mm. De kan i stedet tilskrives de kraftige stigninger, der er observeret i atmosfærens indhold af drivhusgasser.

Udgivet: 17.04.20 • Senest redigeret: 03.02.23

Industri COLOURBOX1026663 Copy

Vejr og klima

Vejret er de aktuelle og skiftende forhold vi oplever dagligt. Klimaet er det gennemsnitlige vejr over en periode på normalt 30 år. Hvis der sker en vedvarende ændring i vejret, er der tale om en klimaændring.

Klimaet for et område er en beskrivelse af, hvordan vejret typisk er i det område, altså hvor meget det normalt regner, den typiske temperatur, hvor meget det normalt blæser, osv. Hvis der fx har været en meget varm og regnfuld sommer, kan man således ikke sige, at det nødvendigvis skyldes, at de klimaændringer vi oplever er taget til. Modsat betyder en kold og tør sommer ikke at klimaændringerne er stoppet.

Med de hurtige klimaændringer der sker netop nu, giver det gennemsnitlige klima for den sidste 30 år dog ofte lidt forældede tal. Derfor ser man af og til på, hvordan tallene ser ud for måske de sidste 10 år, for at få et mere opdateret billede af udviklingen - selvom det derved bliver lidt mindre præcist. 

 

Naturlig flytning af den energi vi modtager fra solen

Der er varmere ved ækvator, fordi solens stråler altid rammer mere lige ind der, end på højere breddegrader. Det giver et varmeoverskud ved ækvator og et varmeunderskud andre steder.

Vinde og vandstrømme sender varme fra troperne mod polerne og medvirker derfor til at udligne temperaturforskellene. Golfstrømmen sender fx meget store varmemængder fra Caribien op mod det nordlige Europa, herunder Danmark.

Hvis Golfstrømmen forstyrres af en øget afsmeltning af Grønlands indlandsis, kan den svækkes og i værste fald helt stoppe.

Tidligere tiders naturlige klimaændringer

I et længere tidsperspektiv har klimaet på jorden ændret sig meget og mængden af drivhusgasser i atmosfæren har været både højere og lavere end nu. Under sidste istid, der varede omkring 100.000 år, var CO2 koncentrationen i de koldeste perioder helt nede på 180 ppm (mod idag 420 ppm) og temperaturen var ca 5 grader lavere og for 50 mio. år siden, hvor temperaturen var omkring 10 grader højere end i dag, var CO2 koncentrationen omkring 2.000 ppm. Generelt har det været sådan, at perioder med høj temperatur har været sammenfaldende med perioder med en høj CO2 koncentration. Vandstanden i Verdenshavene var under sidste istid helt ned til 120 meter lavere end i dag og under de varmeste perioder tilbage i tiden, har den været 70 meter højere. 

Afslutning på en periode med stabilt klima

Ser man bort fra de sidste 150 år, har klimaet og atmosfærens indhold af drivhusgasser været relativt stabilt siden afslutningen af sidste istid for godt 10.000 år siden. CO2 indholdet i atmosfæren har ligget mellem 260 og 280 ppm (parts per million) og gennemsnitstemperaturen på jorden har ligget omkring 15 grader C°. Udvikling af landbruget og opbygning af det samfund vi kender i dag, er således sket i en periode med stabilt klima. De klimaændringer vi har i udsigt vil give udfordringer for landbruget mange steder i verden, og kommer der store vandstandsstigninger, som følge af klimaændringerne, er der risiko for at mange af verdens store millionbyer vil blive oversvømmede.

 

Vidste du at...

Siden vikingetiden for 1000 år siden har temperaturen været svagt faldende, indtil de nuværende menneskeskabte temperaturstigninger satte ind. Faldet i temperaturen betød, at man i en periode frygtede, at en ny istid var på vej. I en periode omkring år 1600 var det så koldt, at man efterfølgende har kaldt perioden for "Den lille istid". Temperaturen var i den periode omkring 0,3 grader koldere, end den var, inden den nuværende opvarmning startede. Selv om 0,3 grader ikke lyder af ret meget, betød det kølige og ustabile vejr, at høsten i flere år slog fejl med det resultat, at der opstod hungersnød i store dele af Europa. Bekymring for om en ny istid er på vej her og nu, er der ikke nogen, der har længere.

Vi ændrer klimaet

De klimaændringer vi oplever nu, skyldes hovedsagelig menneskers afbrænding af kul, olie og gas, men skovrydning og udledning fra landbruget bidrager også til klimaændringerne. Vi diskuterer derfor ikke mere, om klimaforandringerne er menneskeskabte, eller de skyldes naturlige variationer, men om hvordan vi kan tilpasse os de klimaændringer, vi allerede har sat i gang, og hvordan vi kan begrænse fremtidige klimaforandringer. Vendepunktet kom med udgivelsen af FN’s Klimapanels 4. hovedrapport i februar 2007, hvor det blev slået fast, at hovedparten af klimaforandringerne sker som følge af menneskets udledning af drivhusgasser.

Selvom vi stopper udledning af alle drivhusgasser i dag, vil klimaændringerne fortsætte mange år endnu, fordi klimaet ikke har nået at stabilisere sig på det forhøjede niveau af drivhusgasser.

Klima1.jpg

Vi ændrer klimaet

FN's klimapanel (IPCC)

FN's klimapanel eller IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) blev oprettet i 1988 og består af klimaforskere fra de fleste af verdens lande. Panelet udgiver rapporter, der sammenfatter og konkluderer på alt tilgængeligt, videnskabeligt materiale om klimaforandringer fra tusindvis af forskere fra hele verden. I 2014 kom den 5. og seneste hovedrapport, men den 6. hovedrapport er lige på trapperne og forventes at udkomme i foråret 2023.

Rapporternes konklusioner, klimascenarier og anbefalinger bruges af de fleste af verdens ledere og politikere, når de skal indgå globale og nationale klimaaftaler og lave strategier for klimatilpasning. De store hovedrapporter er udkommet med fem til ni års mellemrum. 

SYR Cover A 2014

Delrapporter

Imellem hovedrapporterne kommer der normalt en række delrapporter, der dækker et særligt fokusområde på klimaudviklingen. Det er også gældende denne gang, hvor der er udkommet en række delrapporter og specialrapporter

Der har fra tid til anden været kritik af IPCC, der hævdes at være for forsigtige i deres vurderinger og ikke vise problemernes fulde omfang. I hver ny rapport har konklusionerne dog bevæget sig i retning af større vished for, at der sker en global opvarmning samt større sikkerhed for, at den er skabt af menneskers udledning af drivhusgasser.

I de sidste rapporter står det også mere klart, at det ser meget svært ud at overholde Paris-aftales mål om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5-2 grader.

Delrapporter

Fremtidsbilleder

Forskerne i FN’s klimapanel har udregnet 4 forskellige scenarier, der viser mulige udviklingsveje for udledningen af drivhusgasser og årsagerne hertil.

Hvilket fremtidsscenarie vi kommer til at leve i, afhænger af hvilke politiske beslutninger, der bliver truffet for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Temperaturstigningen vil fortsætte i alle scenarier efter år 2100 undtagen i det fremtidsbillede med den laveste udledning (RCP 2,6).

Forklaring: Scenarierne kaldes RCP. Det står for Representative Concentration Pathways. Tallet bag RCP beskriver, hvor mange watt/m2 scenariet vil bidrage jorden med omkring år 2100.

RCP 2,6.

Stor reduktion i udledning af drivhusgasser. Temperaturstigning i slutningen af århundredet: 0,3 – 1,7
  • CO2-udledning er uændret frem mod 2020, derefter falder den frem mod 2080-2100 og negativt derefter.
  • Indholdet af drivhusgasser i atmosfæren på 420 – 480 ppm år 2100.
  • Fordobling af energiforbrug
  • Udbredt brug af CCS (lagring af CO2) på fossile brændsler og bioenergi
  • Metanudledning reduceret med 40%
  • En befolkning på 9 milliarder i 2050
  • Ambitiøs klimapolitik.

RCP 4,5.

Mellemscenarier med en moderat reduktion af udledningen. Temperaturstigning i slutningen af århundredet: 1,1 – 2,6
  • CO2-udledningen øges lidt frem mod 2040, og flader ud derfra
  • Fordobling af energiforbrug
  • Afhængighed af fossile brændsler, men mere udbredt brug af CCS (lagring af CO2)
  • Stor tilvækst i skovområder
  • Kostændringer mod mindre kødforbrug.
  • Stabile udledninger af metan
  • Ambitiøs klimapolitik

RCP 6.

Mellemscenarier med en moderat reduktion af udledningen. Temperaturstigning i slutningen af århundredet: 1,4 – 3,1
  • CO2 topper i 2060 på 75 procent over det nuværende niveau, og falder så til 25 % over det nuværende niveau år 2100
  • Fordobling af energiforbrug
  • Stor afhængighed af fossile brændsler, men et vist brug af CCS (lagring af CO2)
  • Øgede landbrugsarealer
  • Stabiliserede metanudslip

RCP 8,5.

”Business as usual”. Vi nedbringe ikke udledningen af drivhusgasser. Temperaturstigning i slutningen af århundredet: 2,6 – 4,8
  • CO2-koncentration i atmosfæren 3-doblet i 2100 i forhold til i dag
  • Tredobling af energiforbruget.
  • Stor afhængighed af fossile brændsler uden CCS (lagring af CO2)
  • Øgede landbrugsarealer som følge af befolkningstilvækst og øget kødforbrug
  • Stigende metan-koncentrationer
  • Befolkning på 12 milliarder i 2100
  • Ingen effektiv klimapolitik

Kilde: ”The Climate Question” af Eelco J. Rohling, 2019