Status på biodiversiteten i Danmark

Variationen i den danske natur er blevet mindre i takt med, at vi mennesker har udnyttet landskabet mere og mere. Det er både gået ud over størrelsen og kvaliteten af vores natur. De arter, som har meget specialiserede behov, er mere sårbare end dem, der kan klare sig under flere forskellige forhold. For mange arter er en skov ikke bare en skov. Nogle har brug for helt særlige forhold for at kunne leve. Det kan være dødt bark på et udgået træ, en særlig fugtighed i jorden eller de rette forhold mellem lys og skygge, muligheden for at yngle på en bestemt urt eller lægge æg i dyrelort. Nogle arter kan leve på et meget lille område, mens andre kræver et stort område for at kunne finde tilstrækkeligt med føde.

Unyttig natur

Selvom over halvdelen af Danmarks areal er dyrket land, og så godt som alt vores skov bliver brugt til produktion af tømmer, så er der stadig pletter med varieret natur, hvor der lever et stort antal arter - dvs områder med en høj biodiversitet. De er dog for få og små til at kunne modvirke det fald i biodiversitet, der er sket både her i Danmark og i resten af verden. Det er desværre ikke nok blot at gøre plads til og indføre lidt vild natur i byen, i et lille hjørne af markerne og skoven. Hvis vi ønsker, at der fortsat skal være levesteder til de mest truede arter i Danmark, så skal der afsættes store og sammenhængende arealer, hvor det er naturen, der har førsteret og bare er der for sin egen skyld. En natur, der måske er unyttig for os mennesker, men nyttig for naturen selv. Kun på den måde kan vi bevare en rig og varieret natur - en natur med en høj biodiversitet - til glæde for os selv og vores efterkommere.

”Forstyrret” natur kan være godt

Det er især de lysåbne naturtyper, det er gået tilbage de sidste 60 år. Det er klit, hede, græsland/overdrev, strandeng, eng og mose. Den slags natur er levesteder for mange truede planter, svampe og dyr. Den lysåbne natur opstår i langt de fleste tilfælde som følge af ”forstyrrelser”. Det kan fx være sandflugt, oversvømmelser, erosion, græssende dyr med mere. I takt med at vi dræner, afvander, belaster naturen med næringsstoffer fra gødning, fjerner de græssende dyr, stopper erosion og begrænser sandflugt og meget mere, forsvinder den lysåbne natur. Først kommer de høje, blomstrende urter, så indvandrer buske og træer og til sidst forsvinder det varme, lysåbne miljø og dermed levesteder for mange arter. Hvis de lysåbne naturtyper og deres store biodiversitet skal bevares, skal de løbende ”forstyrres”. Fx af græssende dyr.

Tabere og vindere

Kornblomst, kornvalmue og lugtløs kamille er nogle af de få arter, som trives og har spredt sig voldsomt i takt med landbrugets udvikling. De har fordel af de mange næringsstoffer, der bliver tilført landbrugsjorden. I dag bekæmper mange landmændene ligefrem planterne for at undgå dem i kornmarkerne. Mange arter af sommerfugle og bier har til gengæld mistet deres naturlige levesteder på grund af den vilde natur er erstattet af dyrkede marker, byer, veje mm.

Bevaringsstatus for en række naturtyper og udvalgte arter

Hvert sjette år skal Danmark rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter samt Natura 2000-forvaltningsindsatsen til EU-kommissionen. Den sidste rapport blev afleveret i 2019.

For hver af de 60 danske naturtyper, som rapporten inddeler den danske natur i, vurderes om naturtypen forekommer i hele udbredelsesområdet (1. udbredelsesareal), hvor stort et areal der er med den pågældende naturtype (2. forekomstareal), om der er nogle udefrakommende forhold der påvirker hvor naturtypen findes (3. struktur/ funktion), samt hvordan udsigterne er for naturtypen i fremtiden (4. fremtidsudsigter). For hver af de fire elementer vurderes status som gunstig (grøn), moderat ugunstig (gul), stærkt ugunstig (rød) eller ukendt (hvid). På basis af disse fire elementer gives en samlet vurdering af naturtypens bevaringsstatus.

Tilsvarende vurderes de i alt 84 habitatarters udbredelsesområde, bestandsstørrelse, levesteders tilstand (habitatkvalitet) og fremtidsudsigter, og der udarbejdes en samlet vurdering af artens bevaringsstatus.

Rapporten er udarbejdet af: Fredshavn, J., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Therkildsen, O.R., Elmeros, M., Wind, P., Johansson, L.S., Alnøe, A.B., Dahl, K., Nielsen, E.H., Pedersen, H.B., Sveegaard, S., Galatius A. & Teilmann, J. 2019. Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. Videnskabelig rapport nr. 340

og kan downloads på http://dce2.au.dk/pub/SR340.pdf

Statusvurderinger for naturtyper. Procentvis fordeling af statusvurderingerne for de 60 naturtyper for hhv. udbredelsesareal, forekomstareal, struktur og funktion, fremtidsudsigter og længst til højre den samlede bevaringsstatus. I alt er foretaget 111 vurderinger.

Det står skidt til

95 % af naturtypevurderingerne og 57 % af artsvurderingerne er ugunstige. Det er en stigning i forhold til 2013-vurderingerne, hvor 90 % af naturtyperne og 39 % af arterne havde ugunstig bevaringsstatus.

Udbredelsesareal og i mange tilfælde også forekomstareal har for de fleste naturtyper en gunstig status. Arealerne er sammenlignet med arealstørrelserne ved direktivets ikrafttræden i 1994, og et stabilt eller stigende areal vurderes gunstigt. Det er derfor hovedsageligt status for naturtypernes struktur og funktion, der er afgørende for, at størstedelen har ugunstig bevaringsstatus.

Statusvurderinger for udvalgte arter.
Procentvis fordeling af statusvurderingerne for de 84 habitatarter for hhv. udbredelsesareal, bestandsstørrelse, habitatkvalitet, fremtidsudsigter og længst til højre den samlede bevaringsstatus. I alt er foretaget 130 vurderinger.