Bue Logo Til forsiden

Vedvarende energi

topbanner-vedvarende-energi.jpg

Biomasse (træ), vandkraft og vindkraft har været udnyttet i århundreder, og er stadig langt de vigtigste former for vedvarende energi. Andre vedvarende energikilder udnyttes i stigende grad eller forsøges udviklet på det eksperimentelle niveau. Geotermisk energi og direkte solenergi har voksende betydning, mens bølgeenergi og andre former for energi fra havet endnu udforskes på et mere eksperimentelt niveau.

Oekolariet _vedvarende -energi -stor

Intro

Solen - vores vigtigste energikilde

Solen får planterne til at gro, vinden til at blæse, bølger til at opstå og regnen til at falde. På bare en time modtager Jorden lige så meget energi fra solen, som vi mennesker tilsammen bruger på et år.

Hvad er vedvarende energi?

Vedvarende energikilder er energikilder, som vi kan blive ved med at få energi fra. Der er ikke et lager, som efterhånden slipper op, ligesom der er for de fossile brændsler kul, olie og gas.

Vedvarende energi er fx solenergi, vindenergi, vandkraft, bioenergi fra planter, og jordvarme. Solen bliver ved med at skinne, vinden bliver ved med at blæse, vandet bliver ved med at løbe og træerne bliver ved med at gro.

I dag er en af de vigtigste grunde til at omlægge vores energiforsyning til vedvarende energikilder, at vi skal bremse de klimaforandringer, som vores enorme forbrug af kul, olie og naturgas har skabt.

 

Udfordringen ved den vedvarende energi

Den helt store udfordring ved det meste vedvarende energi er, at det skal bruges samtidig med at det produceres. Man kan kalde det en flow-energi imodsætning til en lager-energi, som det vi får fra de fossile brændstoffer.

Den vedvarende energi produceres på de tidspunkter, hvor vinden blæser og solen skinner, og mulighederne for at gemme et overskud er ikke ret gode. Derfor er det vigtigt, at vi har et intelligent og udbygget elsystem, så vi bedre kan styre vores energiforbrug hen til de tidspunkter, hvor den produceres i størst mængde. Det kan fx være, at vi vælger at lade vores elbiler op og vasker vores tøj, når det blæser.

Det er lettere med de fossile brændsler, hvor man kan råde over et lager af energi, der kan udnyttes lige på det sted og det tidspunkt, vi har brugt for det. Vi hælder benzin i bilen når tanken er tom, og vi afbrænder kul, netop når vi har brug for elektricitet eller varme. Biomasse er lidt af et mellemprodukt. Det er også en vedvarende energikilde, hvis vi husker at plante nyt, og vi kan gemme træet, til der er brug for det. Det samme kan siges om biogas - her er det også muligt at gemme det i tanke, indtil vi skal bruge det. I den danske energiforsyning indgår forholdsvis store mængder af biomasse, så vi på den måde kan sikre, at der er energi nok, også på de tidspunkter hvor der hverken er energi fra solceller eller vindmøller.

 

Batterier, vand og brint til at gemme vedvarende energi

I dag arbejdes der på at udvikle batterier, der er store nok til at lagre overskudsenergi, men teknologien er slet ikke god nok endnu. Man arbejder dog på, om man kan bruge de mange batterier, der findes i elbiler, til at gemme en større mængde energi.

Et overskud af energi fra fx vindmøller kan også bruges til at spalte vand til brint og ilt. Det kaldes elektrolyse. Brinten kan lagres i beholdere under tryk og anvendes i brændselsceller, der virker som et batteri. Sammen med en kulstofkilde kan brint også omdannes til fx flydende brændstof. Det sker i en proces der kaldes Power-to-X, altså en proces hvor man tager noget overskuds strøm (Power), og bruger den til at danne noget andet (X), der er letter at gemme. Brintteknologierne er dog ret dyre, og energitabet ved at omdanne strøm til brint er stort.

Overskudsenergi kan også bruges til at pumpe vand fra et lavt område op til et højere område fx bag en dæmningen. Når energien skal bruges igen ledes vandet gennem en turbine, der driver en generator, der producerer strøm.